Private sundhedsydelser øger uligheden

Af: Lene Roed, formand, HK Kommunal, Helga Schultz, forperson, Yngre Læger, Dorthe Boe Danbjørg, forkvinde, Sundhedskartellet/Dansk Sygeplejeråd, Tanja Nielsen, sektormand, FOA, Susanne Wammen, formand, Overlægeforeningen og Lis Munk, formand, Jordemoderforeningen

SVM-regeringens regeringsgrundlag kan man læse, at social og geografisk ulighed i sundhedsvæsenet skal reduceres, og at brug af privat kapacitet ikke må gå ud over de grundlæggende værdier i vores offentlige sundhedsvæsen. Vi er som repræsentanter for mere end 100.000 medarbejdere i det danske sundhedsvæsen helt enige i den ambition. Desværre kan vi konstatere, at der ude i den virkelige verden sker det modsatte: Uligheden i sundhed stiger, samtidig med at der sker en markant vækst i private sundhedsløsninger og specielt i antallet af private sundhedsforsikringer.

Den bekymrende tendens er baggrunden for, at vi har sendt en appel til den strukturkommission på sundhedsområdet, der om nogle måneder vil barsle med forslag til, hvordan fremtidens sundhedsvæsen skal organiseres. Vi appellerer til, at strukturkommissionen i sit arbejde får inddraget nogle tilbundsgående analyser af konsekvenserne af privatiseringer på sundhedsområdet og af den øgede brug af sundhedsforsikringer.

Hvis vi skal have en grundig og nuanceret offentlig debat om fremtidens sundhedsvæsen, kræver det, at vi har den nødvendige viden om konsekvenserne af brugen af sundhedsforsikringer og private sundhedstilbud, og at de kommer til at indgå i kommissionens analysearbejde.

Vi hilser det derfor velkomment, at privatiseringerne kommer på den politiske dagsorden i forbindelse med et beslutningsforslag fra Enhedslisten, der pålægger regeringen at gennemføre en sådan analyse, før fremtidens sundhedsvæsen kommer til debat med Sundhedsstrukturkommissionens anbefalinger i forsommeren.

Mange af medarbejderne i sundhedsvæsnet oplever konsekvenserne af det stigende antal sundhedsforsikringer, f.eks. når borgere efterspørger undersøgelser, som ikke vurderes som nødvendige, eller når nogle borgere kan komme til hurtigere end ellers via deres sundhedsforsikring, mens andre borgere må vente pænt i køen, også selv om deres behov kan være større. Det udhuler vores fælles offentlige sundhedsvæsen.

Konsekvenserne kan også ses ved, at sundhedsforsikringer medvirker til, at medarbejdere forlader det offentlige sundhedsvæsen. Det handler om, at arbejdsforholdene er så pressede i store dele af sundhedsvæsnet, at personalet stemmer med fødderne. Læger og andre faggrupper opretter private klinikker og kan på visse områder tage opgaverne direkte fra det offentlige til det private som følge af udrednings- og behandlingsgarantierne. Det giver yderligere ventetid hos det offentlige.

Vi er ikke imod, at der findes et privat sundhedsvæsen som supplement til det offentlige, men det er nødvendigt at se på, hvordan vi bruger de knappe ressourcer bedst muligt. Mangel på medarbejdere er jo en af de største flaskehalse i det offentlige sundhedsvæsen.

Derfor bør man analysere effekterne af brugen af sundhedsforsikringer. Det er f.eks.et kendt problem, at borgere, som har fået foretaget undersøgelser via deres sundhedsforsikring, siden bliver henvist til det offentlige sundhedsvæsen, hvor undersøgelserne skal gentages, fordi de ikke gode nok eller fuldt dækkende. Det er ikke en rationel brug af de begrænsede ressourcer i sundhedsvæsenet. Tværtimod medfører det dobbeltarbejde, der koster ressourcer og tilmed ikke bringer patienten nærmere en behandling.

Når vi nu for alvor tager hul på debatten om fremtidens sundhedsvæsen, er det med andre ord helt afgørende, at vi ikke kun ser på mulige fordele, men også på de mange ulemper og utilsigtede konsekvenser, der er ved private sundhedsløsninger og sundhedsforsikringer. Kommende ændringer af sundhedsvæsnet bør ikke føre til øget ulighed i sundhed. Tværtimod.

Bragt i Jyllands-Posten, den 4. marts 2024