Et beredskab i elementernes vold

Af: Thomas Brücker, sektorformand, FOA

Vi er helt holdt op med at snakke om 20-årshændelser. Nu er den nye hverdag præget af 100-årshændelser, og mon ikke vi snart skal til at se helt anderledes på disse begreber? Det er dog netop i disse begreber, at problemerne bor.

For man kan ikke dimensionere et beredskab til en 100-årshændelse, men alle har en forventning om, at ethvert beredskab kan håndtere en 20-årshændelse, selvom det kan være nok så udfordrende. Problemet er blot, at 100-årshændelser nu nærmere er blevet 20-årshændelser - eller måske endda 5-årshændelser, hvis vi skal være helt ærlige. 

Det, der afgør alvoren i hændelsen, er lokalområdets evne til at komme af med vandet, og hvor meget man forudser bliver oversvømmet, når der enten kommer vand fra oven eller vand ind fra havet. I en defineret hændelse er der også et estimat på, hvilke afledte konsekvenser, der måtte være, og hvor lang tid der går, før vi er tilbage i normal drift. 

Behov for ny infrastruktur

Vi må bare konstatere, at vores infrastruktur slet ikke er gearet til det voldsomme vejr, vi har for tiden, og som vi må forvente bliver den nye normal i fremtiden. Vores kloakker er underdimensionerede og dårligt vedligeholdt. Det er kun ganske få steder, at kloakvand og regnvand er skilt fra hinanden, så hver gang kloaksystemerne bliver overbelastet, ser vi, at spildevand pludselig flyder i gader og kældre og ender med at forurene drikkevand, søer og badevand. 

Vi kan se, at antallet udrykninger til vejrhændelser er på himmelflugt, og det udfordrer vores beredskab, fordi vi som samfund ikke har rustet os til det voldsomme vejr i tide.

I mange kommuner består vores beredskab primært eller udelukkende af frivillige og tilkaldebrandmænd. Det betyder, at det er brandfolk, der ikke er i stand til at passe deres primære arbejde, når de rykker ud. 

Problemet med voldsomme vejrhændelser er nemlig, at de er langvarige, og det belaster, når vi har opbygget et beredskab bestående af frivillige og tilkaldebrandmænd. Den erkendelse er Esbjerg Kommune også nået frem til, og vi ser, at de som de første i landet opgraderer deres beredskab massivt. Dernæst betyder de mange langvarige vejrhændelser også, at beredskaberne bliver presset, når de samtidig skal håndtere de normale hændelser.

Sidst, men ikke mindst, er der mange afledte opgaver i forbindelse med voldsomme vejrhændelser. Det er sikring af kritisk infrastruktur. Der skal sikres, at drikkevandsboringer ikke bliver forurenet, og med de mange flere batteriløsninger er det også kritisk, hvis der kommer vand i batterier. 

Vejen frem

Med vand på vejen er der bilister, der bliver fanget i tunneller eller viadukter eller kører galt på landets veje, hvilket vi så i vinter. De sidder fast i sneen på landets motorveje, og når det stormer, er der en opgave med at sikre borgerne imod væltede stilladser og træer.

Skete det kun i sjældne tilfælde, ville vi måske godt kunne leve med, at vi ikke kunne komme på arbejde, eller at vi måtte klare os med stearinlys en enkelt aften. Men problemet er, at det begynder at bliver noget, vi oplever flere gange om året. 

Derfor er der behov for, at de kommunale beredskaber styrkes markant, så de er rustet til de lange og til tider komplicerede vejrhændelser. Og så er der behov for, at Folketinget tager ansvar for at få sikret vores kritiske infrastruktur, så den er gearet til det nye, voldsomme vejr.

Bragt i ​Ingeniøren - ResilienceTech, den 14. november 2024