Plan for psykiatri mangler hænder til at realisere den

Af: Tanja Nielsen, sektorformand, FOA

Personalet er presset i psykiatrien. De er for få ansatte om for mange opgaver. Mange, især i socialpsykiatrien, har ikke de rette kompetencer. Der er for få senge og for mange patienter. Og de hårdt pressede rammer øger risikoen for, at de ansatte bliver udsat for vold eller trusler, som desværre i forvejen ikke er en sjældenhed.

For to år siden fik vi vedtaget en 10-årig psykiatriplan. Behovet for gennemgribende forandringer er evident. Det hørte jeg også statsminister Mette Frederiksen (S) lægge vægt på i sin åbningstale, som også nævnte 10-års-planen. Men fra hvad jeg hører fra FOA-medlemmer, som arbejder inden for psykiatrien, kan de endnu ikke mærke effekterne af planen. Det, de mærker, er nok nærmere desillusion.

Psykiatri-penge går til brandslukning

Midlerne til planen er indtil nu også i stor stil blevet brugt på brandslukning af akutte og i øvrigt helt nødvendige indsatser frem for et fokuseret løft af bestemte, tiltrængte områder som socialpsykiatrien, som vi i FOA finder underprioriteret. For eksempel er midler fra psykiatriplanen blevet brugt til at oprette en psykiatrisk akuttelefon i forlængelse af den tragiske skudepisode i Fields, ligesom en del af midlerne er brugt til at skabe større tryghed og sikkerhed for ansatte i psykiatrien i forlængelse af et frygteligt drab på en læge.

Sundhedsstyrelsen har netop offentliggjort, hvad de næste, prioriterede trin i psykiatriplanen bør være. Til grund for det udspil ligger en række anbefalinger fra Psykiatrirådet, som FOA har siddet med i. Udspillet lyder, at der til næste år skal være fokus på at styrke børne- og ungepsykiatrien og behandling tættere på hjemmet. I 2026 skal der fokus på bedre forløb for patienter under indlæggelse. Året efter prioriteres indsatser, der understøtter bedre sammenhæng på tværs af social- og sundhedsområdet, mens årene 2028-2030 lægges op til at skulle handle om bedre forebyggelse og tidlig indsats.

Hvem skal realisere planerne, når vi mangler personale?

Samtlige indsatser er hårdt tiltrængte. Men – et helt fundamentalt forhold, som desværre ikke står tydeligt frem i prioriteringerne er, at vi har behov for mere fagligt kvalificeret personale. For uden tilstrækkeligt ansatte, hvem skal da gribe det stigende antal syge? Hvem skal realisere planerne?

I forvejen er arbejdspresset kolossalt i psykiatrien. Over de seneste to år har Arbejdstilsynet under sit tilsyn i psykiatrien reageret 82 gange på forhold, som handler om »stor arbejdsmængde og tidspres«, »høje følelsesmæssige krav« samt »vold og traumatiske hændelser«, viser en aktindsigt, som vi har fået i FOA. En klar topscorer er Region Hovedstadens Psykiatri, som står bag de 10 tilsynsreaktioner. Alligevel er der her planlagt personalereduktioner. Det hænger ikke sammen.

Farlige situationer

Hele psykiatrien er præget af stor personaleudskiftning og et højt vikarforbrug. De mange vikarer skaber utrygge situationer. De kender ikke patienterne, der i høj grad har brug for genkendelighed. De kender ikke arbejdsgangene, så hvilket øger arbejdspresset på de faste ansatte. De har ikke nødvendigvis den rette faglighed. Det kan skabe farlige situationer.

Så selv om det ikke er med i udspillet for prioriterede tiltag her og nu, er et særligt fokus på at sikre tilstrækkeligt kompetente kræfter en forudsætning for at lykkes med den samlede indsats for et løft af psykiatrien. Det skal ske ved at blive bedre til at fastholde det personale, man allerede har. Samtidig skal der ske et kompetenceløft blandt dem, der ikke allerede har den nødvendige faglighed ved at efter- og videreuddanne både løst og faste ansatte. Det vil være med til at øge sikkerheden for de ansatte – og det vil igen gøre det mere attraktivt at arbejde inden for psykiatrien.

Skal vi gøre en forskel for de psykisk syge, kræver det, at vi også gør en forskel for de ansatte på området. Det kræver ordentlige arbejdsvilkår med tid til patienter og syge borgere.

Bragt i Sundhedsmonitor, den 8. oktober 2024