Debatindlæg

Danmark har allerede løsningen på mange udfordringer - vi bruger den bare ikke nok

AMU er en af fremtidens uddannelsesløsninger til at højne kvalitet og fagligheden på det danske arbejdsmarked. Det er afgørende, at offentlige og private arbejdsgivere støtter og bruger de uddannelser, som arbejdsmarkedets parter rent faktisk udvikler sammen

Af: Helena Mikkelsen, fagpolitisk ordfører, FOA

Det danske arbejdsmarked gennemgår netop nu store forandringer, som stiller store krav til udvikling af medarbejdernes kompetencer.

Bare kig på den byge af reformer som betyder, at vi skal arbejde på nye måder. For at nævne blot et par eksempler: 

Den nye sundhedsreform stiller krav til, at der skal arbejdes på nye tværfaglige områder i sundhedssystemet, herunder eksempelvis i forhold til et øget behandlingsansvar for hospitalerne på 96 timer efter udskrivning, og ældreloven fordrer nye kompetencer til at arbejde i selvstyrende faste teams i kommunerne.

Det nye fokus på antibiotikaresistens kræver nye faglærte kompetencer indenfor eksempelvis hygiejnisk rengøring, forebyggelse mod sygdomme og genindlæggelse.

Og den grønne omstilling kalder på nye praktiske og bæredygtige løsninger både inden for fødevareproduktion og ejendomsservice.

Og så har jeg slet ikke nævnt digitaliseringen.

At knække den nød kræver rigtige og stærke uddannelsesløsninger.

Heldigvis findes løsningerne allerede i det danske uddannelsessystem - nemlig i arbejdsmarkedsuddannelsessystemet (AMU).

Og ikke nok med at det allerede findes:

I AMU-systemet arbejder arbejdsgivere og -arbejdstagere tæt sammen om at udvikle praksisnære og relevante efteruddannelsesmuligheder, så de løbende matcher behovene på fremtidens arbejdsmarked.

Få deltagere

Udfordringen med AMU-systemet har dog historisk været lave deltagerantal. For mange uddannelsestilbud er enten blevet aflyst eller slet ikke oprettet.

Og det til trods for, at AMU-uddannelser for mange målgrupper – blandt andet på social- og sundhedsområdet og på det pædagogiske område – er gratis gennem VEU-godtgørelse for både arbejdergiver og deltagere.  

Ved VEU-trepartsaftalen fra 2023 tog arbejdsmarkedets parter derfor det første skridt til at genoplive AMU-systemet og skabe bedre rammer for at uddanne både ledige og beskæftigede.

Et af de centrale tiltag er en ny AMU-udbudsmodel, der skal sikre, at flere AMU-uddannelser udbydes og gennemføres; bedre muligheder for fleksible afholdelsesformer; samt sikre gennemsigtighed i de økonomiske rammer og en stærk faglig kvalitet i det enkelte uddannelsesudbud.  

Men en ny udbudsmodel kan ikke gøre det alene.

Et helt unikt offentligt uddannelsessystem

Det er afgørende, at de offentlige og private arbejdsgivere støtter op omkring AMU og bruger de uddannelser, som arbejdsmarkedets parter rent faktisk udvikler sammen.

Og det er afgørende, at arbejdsgiverne får øje på, at AMU kan være et fleksibelt og økonomisk rentabelt værktøj i en presset hverdag, hvor det er nødvendigt at få planlagt kompetenceudvikling af medarbejderne.

AMU er nemlig et helt unikt offentligt uddannelsessystem. Det giver den ufaglærte medarbejder mulighed for at få nationalt anerkendte kompetencer, der kan være meritgivende til en kommende erhvervsuddannelse.

Allerede faglærte medarbejdere kan gennem AMU blive endnu dygtigere indenfor et særligt fagfelt, hvilket kan give flere lyst til at forblive i og udvikle faget.

Og til sidst kan AMU-systemet give internationale medarbejdere kompetencer til at træde ind på det danske arbejdsmarked.

AMU er en af fremtidens uddannelsesløsninger til at højne kvalitet og fagligheden på det danske arbejdsmarked.

Lad os støtte op om det. Lad AMU være det første og foretrukne valg til kompetenceudvikling.

Bragt i Netavisen Pio, den 3. februar 2025