Vil regeringen tage et opgør med de lange afklaringsforløb, som fastholder folk på kontanthjælp?

Af: Signe Færch, forkvinde i Dansk Socialrådgiverforening. Lene Krabbe Dahl, forbundssekretær i 3F. Maria Klingsholm, fagpolitisk ordfører i FOA

Susanne Juhl har i årevis været sygemeldt med smerter i knæ, hofte og ryg. Hun er ramt af slidgigt, som hun har fået efter mange års arbejde indenfor rengøringsområdet og plejesektoren. Igennem årene har hun været i tre virksomhedspraktikforløb, alle uden positive resultater, men alligevel får hun igen og igen afslag på førtidspension.

Susanne Juhls forløb er desværre ikke enestående, og det var sager som hendes, der fik politikerne til at lufte tanker om at lukke jobcentrene og skabe mere værdige forløb for borgerne med hurtigere afklaring. Tanker, som også langt henad vejen kom med i regeringsgrundlaget i 2022.

Nu er forhandlingerne af den nye beskæftigelsesindsats skudt i gang, men i Dansk Socialrådgiverforening, FOA og 3F frygter vi, at regeringen slet ikke løser problemet med de lange og uværdige afklaringsforløb. Nemlig den manglende tillid til både borger og socialrådgiver og de meget omfattende dokumentationskrav, som forværres af ventetider i sundhedssystemet.

Mennesker, der enten er ramt af sygdom, arbejdsskader eller sociale problemer, kæmper ofte i årevis for at få vurderet og dokumenteret deres arbejdsevne. De langvarige forløb afspejler sig i tallene. Selvom kontanthjælp er tænkt som en midlertidig ydelse, mens arbejdsevnen vurderes, har hele 34 procent af kontanthjælpsmodtagerne været konstant på kontanthjælp i minimum fem år.

Borgerne må vente i årevis i uvished og på en meget lav ydelse, til dokumentationen kommer i hus fra det hårdt pressede sundhedsvæsen. Som oftest når de sundhedsfaglige eksperter frem til samme konklusion, som socialrådgiveren for længst er nået frem til: At der ikke er udsigt til, at man kan forbedre borgerens arbejdsevne.

Vi ved fra praksis og undersøgelser blandt andet foretaget af Psykiatrifonden, at de årelange forløb er med til at sænke menneskers funktionsniveau. Med kortere forløb, mindre ventetid og hurtigere indsats kan man langt bedre hjælpe de sygemeldte, så chancen for at de kommer tilbage i arbejde eller fleksjob, fremfor førtidspension, øges.

I Susanne Juhls tilfælde var en førtidspension dog det rigtige. Og det endte hun da også med at blive tildelt i sidste ende. Men hendes forløb var hverken værdigt eller effektivt.

Vi opfordrer regeringen og Folketinget til at forpligte kommunerne til at skabe fremdrift i borgernes forløb, så de ikke blot parkeres på kontanthjælp uden den rette støtte. Samtidig er der behov for nye rammer for arbejdsevnevurderinger, som sikrer en mere ensartet kvalitet i alle kommuner. Kun sådan når vi i mål med et beskæftigelsesforløb, som behandler borgere, der er snublet i livet, med værdighed og respekt.

Bragt i Avisen Danmark, den 19. februar 2025