Fundamentet under psykiatrien smuldrer

38 organisationer på tværs af psykiatrien kalder på politisk handling for at rette op på en psykiatri på et smuldrende fundament. Event skal sætte fokus på problemerne og sprede budskabet.

”Det er nu, politikerne skal beslutte, hvordan vi skaber en psykiatri, vi kan være bekendt. For fundamentet smuldrer under de mange tusinde, der har brug for psykiatrien, men som ikke får den nødvendige hjælp.”

Det er budskabet fra de 38 organisationer i PsykiatriAlliancen, som står bag en spektakulær event på Thorvaldsens Plads fra 8. februar til 12. februar.

Eventen foregår på Thorvaldsens Plads ved siden af Christiansborg. Fra tirsdag den 8.

februar til lørdag 12. februar kan deltagere gratis og uden tidsbestilling, vise sin støtte til kravet om en psykiatri, vi kan være bekendt, ved at lade sig fotografere på det smuldrende fundament, som alt for mange mennesker med psykisk sygdom må leve med i dag og dele billedet på sociale medier.

”Det er nu, vi har brug for tydelig støtte fra alle, der også vil have en psykiatri, vi kan være bekendt. Så vi håber på at så mange som muligt vil sin støtte til dem, der står på kanten af det smuldrende fundament ved at deltage i eventen og dele budskabet”, siger Mads Engholm, talsperson i PsykatriAlliancen.

Selve eventen er et stort 3D-billede af et stort hul i jorden. Der er små områder med smuldrende fundamenter, som man kan stille sig på.

Der er opstillet en lille bygning, hvor der er en computer og et kamera, man selv kan betjene. Det hele er supernemt og lige til at gå til.

Når du vil tage dit billede, så registrerer du dig bare på computeren (der er naturligvis håndsprit til

stede), og så stiller du dig på din udvalgte plads.

Billedet bliver sendt til din registrerede mailadresse – og derfra kan du dele det på Facebook og

opfordre dine venner til også at være med.

FOA er sammen med 37 andre organisationer på tværs af psykiatrien med i PsykiatriAlliancen, som arbejder for at forstærke og forbedre indsatsen omkring psykiske lidelser indenfor bl.a. forebyggelse, behandling, sikkerhed, forskning, sammenhæng i de offentlige ydelser og overdødelighed.


Mona Striib 

Forbundsformand

Mobil: 23 41 41 98