Hvem er Danmarks allerbedste tillidsvalgte?
Igen i år står A4 Medier bag kåringen af årets tillidsrepræsentant og årets arbejdsmiljørepræsentant, og du kan allerede nu nominere den eller dem, du mener, skal løbe med den store hæder. Sidste år blev FOA-TR Helle Andreasen kåret som Årets TR.
Er din tillidsrepræsentant sådan én, der bare udfylder rollen exceptionelt godt? Eller arbejder du sammen med en AMR, der får arbejdsmiljøet til at spille i alle hjørner af din arbejdsplads? Så er det nu, du skal indstille vedkommende.
På hjemmesiden er der åbent for indstillinger til henholdsvis Årets Tillidsrepræsentant og Årets Arbejdsmiljørepræsentant. Kåringen finder sted den første november i Cirkusbygningen i København, hvor der er planlagt et show af den helt store slags.
Sidste år løb FOA-medlem og tillidsrepræsentant i hjemmeplejen i Solrød Kommune, Helle Andreasen, med titlen som Årets TR.
”Jeg er meget rørt lige nu. Jeg er meget beæret og meget stolt,” sagde hun fra scenen.
Du kan se mere om sidste års fejring af Helle Andreassen på Fagbladet FOAs Instagram.
Der er allerede indstillet en lange række tillidsvalgte, så det tegner til, at der bliver hård konkurrence om den store hæder. Sidste frist for indstilling er den første september.