Kære alle medlemmer af FOA – jeg trækker mig.
Efter jeg meldte mig som kandidat til formandsposten for FOA d. 29. august 2023, har jeg fået forskellige reaktioner: jeg var modig, jeg havde et godt budskab, man kendte mig og ville gerne se mig valgt.
Dernæst fik jeg under min ferie at vide, at jeg skulle deltage i 3 møder med de delegerede til kongressen i november på Zoom. Jeg havde lige en dag til at forberede mig, men jeg vidste jo, hvorfor jeg stillede op:
Et brændende ønske om, at FOA som forbund kæmpede for kroner og øre lønstigninger fremfor procenter. Det vil gavne de lavest lønnede, og det vil mindske den lønkløft, som vi efterhånden har i Danmark; hvor uligheden mellem rig og fattig graves dybere ved hver overenskomstforhandling, fordi fagforeningerne forhandler løn i procenter.
Det er ikke det samfund, jeg ønsker, og fagforeningerne bør være garanterne for lighed og solidaritet. Jeg er også sikker på, at en stor del af medlemmerne deler min opfattelse, for deres løn er udhulet sammenlignet med dem, der har høje lønninger. For hvert år bliver løngabet større og ikke nok med det, pensionen er også i procent af lønnen, så arbejdere med lave lønninger fortsætter med at have mindst i alderdommen. Det er direkte uretfærdigt.
Jeg er også af den holdning, at det er medlemmerne, repræsenteret ved f.eks. tillidsrepræsentanterne, vi skal organisere og lytte til, så vi får stærke fagforeninger, der har magt nok til at kæmpe for ordentlig løn, ordentlige vilkår og et lige og solidarisk samfund.
Efter to møder over zoom med de delegerede, hvor de kunne stille spørgsmål til mit kandidatur, må jeg erkende, at det ikke er nok til potentielt at vinde formandsposten. Der er især spurgt ind til OK24 og forhandlingen heraf, og jeg erkender, at jeg ikke har samme erfaring som Mona Striib. Det har en stor betydning for de delegerede til møderne, og det var tydeligt, at jeg ikke kunne overbevise dem om, at jeg også magter opgaven.
3-partsforhandlingerne i år handler også om løn - og vi skal ikke være taknemmelige for de smuler, der er tilfaldet os, men kritiske overfor den manglende forståelse hos politikerne for vores uundværlighed i samfundet. Uden os intet velfungerende erhvervsliv. Intet velfungerende Danmark.
Mona sidder allerede i 3-partsforhandlingerne, og de vil tilsyneladende få indflydelse på de ”rigtige” lønforhandlinger til OK24, selvom den meget begrænsede pulje var et varigt lønløft udenfor de ordinære lønforhandlinger. Endnu en uretfærdighed for de lavest lønnede.
De delegerede har altså ikke en tro på, at jeg formår det samme som Mona omkring OK24. Så Mona og ikke jeg får deres stemme. Det er demokratiets proces, og det respekterer jeg, så på trods af at kongressen endnu ikke er afholdt, så opfattes jeg ikke som en oprigtigt mulig kandidat til posten.
Derfor ser jeg mig nødsaget til at trække mig som kandidat til formandsposten for Forbundet FOA.
Alligevel håber jeg, at jeg har vist, at alle reelt kan stille op til posten – og en hvilken som helst anden post i FOA. Jeg håber, at FOA lægger tryk på tillidsrepræsentanternes vigtighed for fagforeningerne, og jeg håber, at den fremtidsproces, som blev vedtaget til den ekstraordinære kongres, ikke udhuler medlemsdemokratiet, hvilket jeg frygter vil ske.
ALT godt til FOA, til medlemmerne, til afdelingerne – til medlemsdemokratiet, lønforhandlinger i kroner og et lige samfund.
Diana W. R Jensen