Privatansat? Overenskomstforhandlingerne nærmer sig, og du kan stadig nå at sende krav (men skynd dig!)
Hvis du er privatansat, så skal din overenskomst snart forhandles. Hør Thomas Enghausen fortælle, hvad der ligger FOA-medlemmerne på sinde, og husk at du stadig kan nå at sende krav ind.
Forbundsnæstformand Thomas Enghausen har været rundt i hele landet for at høre FOA-medlemmernes ønsker og forhåbninger for den nye overenskomst.
Hør hvad de har på hjerte i videoen herover.
Din mening er vigtig
Hvad synes du, er de allervigtigste krav FOA skal stille? Det har du og dine kollegaer indflydelse på.
FOAs lokale fagforeninger inviterer dig til at give dit bud på, hvad du synes er vigtigt ved OK25.
Det kan være helt generelt, eller det kan være en konkret bestemmelse i overenskomsten, du synes kunne være bedre. Vi garanterer, at arbejdsgiverne bliver gjort bekendt med dine og kollegernes krav og holdninger.
Meld dine ønsker og krav ind, men gør det nu, for fristen for at indsende krav er 10. november.
Kom til webinar om OK25
Du har nu chancen for at få indsigt i dine rettigheder og krav.
FOA holder to webinarer om de kommende overenskomstforhandlinger. Deltag online på en af de planlagte dage, og vær med til at forme fremtiden for dine arbejdsforhold.
Der er webinar:
- Mandag d. 4. november kl. 19-20
- Fredag d. 8. november kl. 8.30-9.30
Tilmelding og mere information om webinarerne.
Webinaret giver dig en unik mulighed for at stille spørgsmål, dele dine tanker og påvirke forhandlingerne. Dette er din chance for at sikre, at dine ønsker bliver hørt – så vær med og gør en forskel.
Alle har mulighed for at deltage på møderne.