Podcast om private overenskomster: Nu går FOA til forhandlingsbordet

Nu skal FOA til at forhandle overenskomst på det private område. Det vi kalder OK25. For det er nemlig din overenskomst og dine løn- og arbejdsvilkår, der er til forhandling, hvis du er privatansat og medlem af FOA.

På et bagtæppe af industri- og transportforliget er det nu FOAs tur til at gå til forhandlingsbordet. Her i weekenden var det hele transportområdet, der faldt på plads, så nu er det FOAs tur. Men hvad betyder de to store aftaler for FOAs forhandlinger? Og hvilken rolle har tre udvalgte tillidsrepræsentanter i forhandlingerne?

FOA har lavet podcasten OK25: en lang historie kort til dig, der gerne vil følge med i overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked.

En af de forhandlere der skal på arbejde, er FOAs næstformand Thomas Enghausen, men inden han går i gang med det, mødes han med Fagbladet FOAs Ida Østerlund og fortæller, hvad der sker nu, og hvordan det foregår. 

Hør det nye afsnit af FOA-podcasten ”OK25: En lang historie kort”, hvor Thomas og Ida tager temperaturen på forhandlingerne.

Hør tredje episode af podcasten herunder, eller find den hos Spotify og Apple.