Podcast: Forhandlingerne om OK25 er skudt i gang – så hvad nu?
Kalenderen skriver 2025, så nu skal der forhandles nye overenskomster for det private arbejdsmarked. Men hvornår går det for alvor løs? Hør det nye afsnit af FOA-podcasten ”OK25: en lang historie kort”, hvor Thomas og Ida tager temperaturen på forhandlingerne.
FOA har lavet podcasten OK25: en lang historie kort til dig, der gerne vil følge med i overenskomstforhandlingerne på det private arbejdsmarked.
For det nemlig din overenskomst og dine løn- og arbejdsvilkår der er til forhandling, hvis du er privatansat og medlem af FOA.
Thomas Enghausen er næstformand i FOA og topforhandler til OK25, når der lægges arm med arbejdsgiverne. Det er altså ham der forhandler for dig som FOA-medlem.
I anden episode af podcasten mødes han igen over en kop kaffe med journalist på Fagbladet FOA Ida Østerlund.
Her tager de en snak om de forhandlinger der nu er skudt i gang. For hvad er det der sker, og hvornår skal du spidse ører og lytte særligt godt efter som FOA-medlem?
Hør anden episode af podcasten herunder, eller find den hos Spotify og Apple.