Kommuners hjælp til handicappede er postnummerbingo
Når kommuner fjerner sjette ferieuge, tillæg og tilbyder ringere pension til handicaphjælpere, rammer det ikke kun den ansatte – borgere kan få sværere ved at tiltrække den livsnødvendige hjælp. Dybt problematisk, mener FOA.
”Det er det vilde vesten.”
Sådan betegner sektorformand i FOA Torben Hollmann situationen på handicapområdet i kommunerne, hvor en borger med handicap kan opleve, at den hjælp én kommune tilbyder i BPA-ordninger kan være langt ringere end nabokommunen.
I BPA-ordninger (Borgerstyret Personlig Assistance) udmåler kommunen et beløb til borgeren til at ansætte handicaphjælpere for. Beløbet dækker blandt andet udgifter til løn og pension, og det er her, kommunerne har vidt forskellige opfattelser af, hvad de skal betale. Det viser svar fra godt 70 kommuner, som FOA har fået.
Og der findes næsten lige så mange måder at tolke reglerne på som der er svar.
”Astrid Krag har ellers tidligere sagt, at reglerne er klokkeklare. Kommunerne skal dække lønudgifter svarende til en sammenlignelig faggruppe. Men ude i kommunerne tolker man altså de her regler vidt forskelligt. Det er dybt problematisk – uanset om det er manglende forståelse for reglerne eller bevidst social dumping fra kommunernes side,” siger Torben Hollmann.
I Norddjurs Kommune er forskellen mellem, hvad kommunen udmåler og overenskomsten for ufaglærte social- og sundhedsmedarbejdere på knap 30.000 kroner på et år.
På den ene side af kommunegrænsen mellem Roskilde og Lejre kommuner giver Roskilde Kommune den overenskomstmæssige pension på 12,89 procent, mens Lejre Kommune giver 8,4 procent.
I det østjyske lægger Silkeborg Kommune 50 procent af timelønnen oveni, når medarbejderne kaldes på arbejde i en rådighedsvagt – I Aarhus Kommune er der intet tillæg.
I Furesø Kommune skal man have haft sit job i ni år, inden man får ret til løn under barns første og anden sygedag.
”Kommunerne har igennem flere år har sløjfet tillæg og især sjette ferieuge i jagten på besparelser. Det rammer ikke bare den enkelte medarbejder, men også borgerne, der får svært ved at tiltrække hjælpere i deres livsnødvendige hjælpeordninger, når de ikke kan tilbyde ordentlige vilkår. Det betyder, at ordningerne, som borgerne ellers er glade for, bliver udhulet.”
”Reglerne på dette område burde være helt klare. Kommunen skal udmåle lønbeløb svarende til sammenlignelige faggrupper. Der findes tre mulige sammenligninger, og alligevel ser vi mindst 56 forskellige modeller. Enten er det tegn på et katastrofalt problem med forståelse af regler i kommunerne, eller også er det bevidst social dumping,” siger Torben Hollmann.
Han kommer med en klar opfordring til politikerne på Christiansborg.
”Vi skal finde en model, så borgernes hjælp og medarbejdernes løn ikke er afhængig af, hvilken kommune de bor i,” siger han.