Deltidsansatte går glip af millioner i livsindkomst
Mange kommunalt ansatte arbejder deltid. Men den enkelte betaler en skyhøj pris for det lave timetal, som koster millioner i mistet livsindkomst. Ny oversigt viser, hvad flere timer kan betyde i øget indkomst for flere faggrupper.
Ikke kun lønnen er lav for mange ansatte i velfærdsfagene. Det samme er timetallet, da mange offentligt ansatte arbejder på deltid i stedet for fulde 37 timer, og det afspejler sig i den livsindkomst, mange social-og sundhedsansatte, rengøringsassistenter eller pædagogmedhjælpere ender med at have optjent, når de går på pension. Kunne de i stedet arbejde fuldtid, ville der være en mærkbar forskel i indkomst at hente. Det viser nye beregninger fra KL og Forhandlingsfællesskabet.
”I forvejen arbejder mange af FOAs medlemmer i lavtlønsfag. Som deltidsansatte har de endnu sværere ved at få pengene til at række. Det ser vi især nu, hvor prisstigningerne rammer dem hårdt. Derfor er det så vigtigt, at alle får ret til at arbejde fuldtid og at alle fremtidige job slås op på fuldtid, så vi får vendt bøtten hurtigst muligt,” siger FOA-formand Mona Striib, der også er formand for Forhandlingsfællesskabet.
Konkret har KL og Forhandlingsfællesskabet udregnet, hvor mange penge ekstra i livsindkomst det kan indbringe ansatte inden for ni af FOAs faggrupper, hvis de i stedet for at arbejde 25 eller 32 timer om ugen skruer op for timetallet frem til pensionsalderen som 68-årige. For eksempel viser beregningerne, at en social- og sundhedsassistent, som i dag er 41 år, kan øge sin livsindkomst med 5,3 millioner kroner ved i stedet for 25 timer at arbejde fuldtid. Det tal indeholder samtlige tillæg og pension.
Også ansatte tættere på pensionsalderen kan ved at gå få timer op i tid ændre markant på en samlet livsindkomst. Således vil en 51-årig rengøringsassistent kunne nå at tjene 1,2 millioner kroner mere ved at gå fra en 32 til 37 timers arbejdsuge frem til pensionsalderen.
Mindre end hver anden kommunalt ansatte, 46 procent, arbejder fuldtid, viser tal fra krl.dk. Inden for nogle faggrupper er det endda langt færre. For eksempel arbejder kun hver femte kommunalt ansatte social- og sundhedsassistent fuldtid. Af pædagogiske assistenter gælder det kun hver tredje. Inden for flere fagområder er der ellers svære rekrutteringsudfordringer – et problem, som kun vil blive større i takt med, at børnetallet stiger samtidigt med, at der skal indføres minimumsnormeringer, ligesom vi i samfundet bliver flere plejetrængende ældre.
Netop det er baggrunden for, at KL og Forhandlingsfællesskabet i et fælles projekt, Fremtid Med Fuldtid, forsøger at gøre det muligt for flere kommunalt ansatte at arbejde mere, så fuldtid bliver det normale. Håbet med de nye beregninger er da også, at flere vil skrue op for timetallet, når de ser, hvilken betydning en opjustering i timetal kan gøre for deres samlede livsindkomst.
Ikke alle er på deltid af egen fri vilje. Cirka 11 procent af offentligt ansatte arbejder ufrivilligt på deltid, viser tal fra Danmarks Statistiks nye arbejdskraftsundersøgelse. Og blandt FOA-medlemmer er tallet endnu højere, viser tidligere undersøgelser.
”Den enkelte skal altid have mulighed for at arbejde på deltid, når perioder i livet eller familiesituationer kalder på det. Men det valg skal træffes med åbne øjne. Hvis flere kan gå op i tid, vinder både den enkelte og fællesskabet ved det, for vi har hårdt brug for alle kræfter. Derfor skal vi også sikre, at de deltidsansatte, der vil gå op i tid, kan få flere timer og ikke får et nej fra deres arbejdsgiver,” siger Mona Striib.