Akut mangel på social- og sundhedspersonale: Her er det sværest

Opdateret 2. december 2022 med uddybning af effekten af forskellige faktorer.

Flere ældre, lav ledighed og et stort antal ikke-uddannede på ældreområdet er blandt de faktorer, der gør det svært for kommunerne at rekruttere uddannede social- og sundhedsassistenter og social- og sundhedshjælpere.

Det viser en ny analyse, som FOA har lavet.

Her måles kommunerne på seks forskellige indikatorer på, hvor udfordret de er på både at skaffe uddannet personale nu og i fremtiden til ældreplejen.

”Der er i den grad brug for handling nu, hvis vi skal gøre os nogen som helst forhåbninger om at skaffe nok uddannede social- og sundhedsmedarbejdere i takt med, at der kommer flere ældre. Hvis vi venter længere, går det udover kvaliteten i plejen og dermed de ældre og arbejdsvilkårene for de ansatte,” siger formand for FOA Mona Striib.

Sværest ser det ud i Skanderborg, Hørsholm og Ikast-Brande Kommune, som målt ud fra seks faktorer ligger i toppen over kommuner, der har sværest ved at følge med behovet for uddannede social- og sundhedsassistenter og -hjælpere.

De seks faktorer er:

• Andelen af opslåede stillinger i 2022 i forhold til nuværende ansatte
• Ledighedsprocenten,
• Andelen af ufaglærte
• Behovet for medarbejdere i 2030,
• Det gennemsnitlige timetal for social- og sundhedsmedarbejdere
• Stigningen i overarbejdstimer

Opdateret 2. december 2022:
I analysen tæller en lav ledighed som en negativ faktor, fordi der så er færre uddannede social- og sundhedsmedarbejdere udenfor arbejdsmarkedet at rekruttere fra. På samme måde tæller et højt gennemsnitligt timetal negativt i den samlede rangering, fordi potentialet for at få flere op i tid er mindre.

Dermed kan kommuner, som faktisk gør et stort stykke arbejde med at tilbyde eksempelvis flere timer til medarbejderne eller få ledige i arbejde, opleve en højere rangering.

Klik på kortet og se, hvordan kommuner klarer sig i forhold til hinanden

Kommunerne er i gang

Den tidligere regering har sat gang i arbejdet med en ny ældrelov, som skal styrke ældreplejen blandt andet ved at sætte borgeren i centrum og give medarbejderne mere ansvar og frihed til at løse opgaven.

”FOA har sammen med andre organisationer spillet ind med visioner og konkrete løsninger igennem de seneste år og to ældretopmøder. Nu er det op til den kommende regering at handle,” siger Mona Striib.

Flere kommuner er allerede i gang med at implementere nogle af tankerne bag den kommende ældrelov med stor succes. I Furesø Kommune er sygefraværet blandt de ansatte i ældreplejen halveret ved at omorganisere området i mindre, selvstyrende teams.

”Der er i den grad brug for, at kommunerne tænker nyt og trækker på erfaringerne fra hinanden. Og der sker virkelig gode ting i de forskellige kommuner, som tiltrækker flere til uddannelserne og som forbedrer arbejdsvilkårene for de eksisterende medarbejdere,” siger Mona Striib.

Kæmper mod demografien

Den helt store udfordring er, at der i de kommende år kommer langt flere ældre, der har brug for pleje. Størst bliver udfordringerne i Helsingør og Solrød Kommune, der begge i 2030 har behov for ´flere social- og sundhedsuddannede end der er ansat i dag – samtidig med at en stor del af medarbejderne står til at gå på pension i de kommende år.

Når der samtidig er lav ledighed og i alt for mange år er blevet uddannet for få social- og sundhedshjælpere og -assistenter, skal alle aktører fra Christiansborg til kommunerne være med til at finde løsninger, der sikrer ældre borgere en værdig pleje og omsorg og medarbejderne bedre arbejdsvilkår.

”Det er positivt, at kommunerne selv finder løsninger, som virker, men vi har brug for en overordnet plan og vision for området, som gælder på tværs af kommunegrænser, så alle borgere – uanset postnummer – kan regne med, at de får den hjælp, de har brug for,” siger Mona Striib.

Dyk ned i tallene for de enkelte kommuner i det vedhæftede dokument og se, hvordan kommunerne klarer sig på de enkelte indikatorer.