FOA til politikerne: Stop nu for profit på botilbud
Dokumentar om den private botilbudskoncern Granhøjen afslører, hvordan millioner af offentlige midler, som skal sikre en god kvalitet for mennesker med psykiske lidelser, gennem en sindrig virksomhedskonstruktion i stedet trækkes ud til ejerne bag. Det kalder på en begrænsning af, hvor meget private aktører kan tjene på velfærd, mener FOA.
Det er op til politikerne på Christiansborg at sætte en stop for de mange millioner af skattekroner, der trækkes ud til ejere bag private opholdssteder. Det mener næstformand i FOA Thomas Enghausen.
”Vi har set for mange eksempler på private bo- og opholdssteder, som gennem snørklede virksomhedskonstruktioner er optimeret til at tjene penge til ejerne bag. Deres forretning bygger på de penge, kommunerne betaler for at børn, unge og voksne med psykiske lidelser får en behandling og ophold af god kvalitet.”
”Derfor mener jeg, at man fra politisk side skal sikre, at pengene rent faktisk går til formålet. Det har man gjort på blandt andet friskoleområdet – hvorfor vil det ikke også kunne fungere på det sociale område?” siger Thomas Enghausen.
I går aftes viste DR dokumentaren ’Tinas jagt på millioner’ som viser, hvordan den familieejede private botilbudskoncern Granhøjen igennem en årrække har opbygget en virksomhed, som er flere hundrede millioner kroner værd, og som leverer alt fra kurser for medarbejdere, vagtfirma og privathospital.
”Dokumentaren viser, hvor svært det kan være for kommuner og socialtilsyn at følge pengene, fordi ejerne har bygget en cirkel af virksomheder, som fakturerer hinanden og kommunerne for forskellige ydelser. Det er et kæmpe problem, at virksomheden for eksempel tilsyneladende er selvvisiterende til deres eget privathospital og på den måde, lader kommunerne betale for driften,” siger Thomas Enghausen.
Granhøjen er blot det seneste af en række eksempler på koncerner på socialområdet, som tjener millioner på at drive tilbud til børn, unge og voksne. Ekstra Bladet har tidligere afdækket forholdene hos blandt andet Søbækskolen - et tilbud til udsatte børn og unge, ligesom Fagbladet FOA dokumenterede kritisable forhold og millionoverskud hos koncernerne Habitus og Hjorthøjgaard.
De mange overskrifter fik også politikerne til at love handling. I forståelsespapiret for den på det tidspunkt tiltrædende regering og støttepartierne blev der lagt op til, at reglerne for virksomhed skulle granskes for at minimere profitten på social- og børneområdet. Det resulterede i forslag fra regeringen først på socialområdet og senere på børneområde om at omlægge de virksomhederne til selvejende institutioner – og altså fjerne muligheden for at trække penge væk fra driften.
Begge gange blev forslagene bremset af Radikale.
”Jeg mangler stadig at høre et godt argument for, hvorfor man må tjene så mange penge på at lave tilbud på nogle af vores mest udsatte mennesker, når man ikke må på eksempelvis skoleområdet. Det er godt, at der findes alternativer til offentligt drevne tilbud, men incitamentet må og skal være at sikre den bedst mulige kvalitet – ikke at score millioner i udbytte.”
”Det vigtigste er forholdene for borgerne – men hvis man vitterligt kan levere samme ydelse som i det offentlige for færre penge, end det man får fra kommunerne, bør de investeres i netop bedre forhold for borgerne eller sendes retur til kommunerne – det er vores allesammens penge. De skal bruges på borgerne – ikke ejerne bag,” siger Thomas Enghausen.