Psykiatriaftale sætter tiltrængt fokus på ansattes tryghed

Sikkerheden skal øges for de ansatte i psykiatrien. Endda er større tryghed for de ansatte en forudsætning for at skabe en bedre psykiatri. Sådan har et af FOAs hovedbudskaber til politikerne på Christiansborg lydt, siden de sidste efterår vedtog en 10-årsplan for vores udpinte psykiatri. For trygheden har været afgørende at få med i selve udmøntningen af planen.

”Vi har højt og tydeligt efterspurgt konkrete tiltag, som kan øge de psykiatriansattes tryghed i hverdagen. De ansatte bliver i højere grad end andre udsat for vold og trusler på arbejdet end andre. Ingen af os glemmer nogensinde de frygtelige og tragiske drab på ansatte, vi desværre også har set. Så at der er behov for en styrket indsats for større sikkerhed, kan ingen være i tvivl om,” siger Tanja Nielsen, formand for Social- og Sundhedssektoren i FOA.

Onsdag aften er der indgået en psykiatriaftale for tiårs-planens første del, og Tanja Nielsen konstaterer med tilfredshed, at der er blevet lyttet til, hvad der kan gøre en forskel for FOAs medlemmer.

I aftalen er nemlig blandt andet afsat en pulje på 100 millioner kroner, som i 2024 skal bruges på at øge sikkerheden ”her og nu” for psykiatriansatte i både kommuner og regioner. Det skal eksempelvis ske gennem uddannelse af medarbejdere, så de bedre kan deeskalere konflikter.

Samtidig skal sikkerheden øges ved at ansætte mere personale. En bedre normering er ifølge Tanja Nielsen også helt afgørende.

”Det er lidt som hønen og ægget her. Vi har brug for mere personale med de rette kompetencer, hvis vi skal øge trygheden. Men vi kan kun tiltrække mere personale, hvis det er sikkert at gå på arbejde. Derfor er det helt rigtigt at sætte ind med både en opnormering, uddannelse og andre sikkerhedsindsatser på en og samme tid,” siger sektorformanden, der samtidig vurderer, at det afsatte beløb til at skaffe yderligere personale burde være betydeligt højere.

Af tiltag for de psykisk syge peger sektorformanden især på vigtigheden af, at de kan få akut hjælp, som også er en del af psykiatriaftalen. Indenrigs- og Sundhedsministeriet peger selv på det frygteligt tragiske skyderi i Field’s sidste sommer som et eksempel på, hvorfor adgangen til netop akut hjælp er vigtig. Her rakte en psykiatripatient ud efter hjælp hos en telefonrådgivning forud for skyderiet. Men desværre holdt linjen sommerlukket.

”Tanken om, at et menneske i sin fortvivlelse rækker ud efter hjælp, men ikke får den, gør ondt helt ind i hjertet. Og tanken om, at det kan føre til, at andre kan komme i fare og ligefrem miste livet er helt ubærlig. Derfor er jeg glad for, at der i aftalen også er afsat midler til en national psykiatrisk akuttelefon, så der er hjælp at få i det sekund, den syge beder om det,” siger Tanja Nielsen, der fortsætter:

”Med telefonlinjen kan der både ske en kvalificeret rådgivning og visitation, som kan sikre, at der bliver sat ind med det rette tilbud til den syge, når behovet er der og så tidligt som muligt. Det er et vigtigt skridt i at få ligestillet psykiatrien med somatikken.”