Pressemeddelelse

Ny aftale for regionernes økonomi giver tro på fremtiden

”En god økonomiaftale og en god overenskomst er forudsætninger for, at vi kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet. Det hænger sammen,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA.

Regionernes økonomi løftes med cirka to milliarder kroner i 2025. Samtidig afsættes 600 millioner kroner i indeværende år til at løse akutte problemer omkring stigende medicinpriser. "Det er en rigtig god aftale, der både har fokus på nuværende problemer i vores sundhedsvæsen, men også forholder sig til dem, vi står over for," siger forbundsformand Mona Striib, FOA.

”En god økonomiaftale og en god overenskomst er forudsætninger for, at vi kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet. Det hænger sammen,” siger Mona Striib, forbundsformand i FOA. 

Regeringen og Danske Regioner har landet en aftale om regionernes økonomi for 2025. Med aftalen gives et samlet løft på cirka to milliarder kroner ekstra til driften. Derudover afsættes ekstraordinært 600 millioner kroner i indeværende år til at håndtere stigende udgifter til bl.a. medicin.

- Det er en rigtig god aftale, der både har fokus på nuværende problemer i vores sundhedsvæsen, men også forholder sig til dem, vi står over for. Det giver personale og patienter et håb om, at vi kan komme i mål i forhold til de store udfordringer, som vores sundhedsvæsen står i, siger Mona Striib, der er forbundsformand i FOA.

Hun glæder sig over, at aftalen dækker stigende udgifter til demografi og velstandsudviklingen, som regeringen har lovet. Det betyder, at der tages højde for både vækst i befolkningen og til stigende udgifter til nye behandlinger. Det er afgørende for medarbejdernes mulighed for at lykkes, pointerer Mona Striib.

- Det er også positivt, at regionerne kompenseres for de stigende medicinpriser allerede i år. Men jeg er alvorligt bekymret for, at de 600 millioner kroner ikke løser problemet med medicinprisernes himmelflugt på længere sigt. Alene sidste år steg regionernes medicinudgifter med 1,7 milliarder kroner, og der er ikke aftalt en medicingaranti, som kunne afhjælpe de stigende udgifter, siger Mona Striib.

Forbundsformanden for FOA glæder sig over, at man med aftalen afsætter en pulje på 100 millioner kroner til at bekæmpe ulighed i sundhed i Region Sjælland og Region Nordjylland. 

- FOA kæmper for at mindske ulighed i vores sundhedssystem, og jeg er glad for, at det også har fokus i aftalen. Grundlæggende handler det om at sikre, at der er lige adgang til sundhed, uanset hvor man bor henne og hvilken social baggrund, man kommer fra. Det er et langt sejt træk, og her er slagretningen helt rigtig, siger Mona Striib.

Hun påpeger betydningen af, at aftalen kommer i forlængelse af forårets overenskomstaftaler, hvor parterne sikrede gode lønstigninger til medarbejderne. 

- En god økonomiaftale og en god overenskomst er forudsætninger for, at vi kan tiltrække og fastholde dygtige medarbejdere i sundhedsvæsenet. Det hænger sammen, siger Mona Striib.



Mona Striib 

Forbundsformand

Mobil: 23 41 41 98