Gennemgå din lønseddel
Du kan relativt nemt gennemgå din lønseddel for de mest almindelige fejl, hvis du er ansat i en kommune eller en region. Hvis du er ansat i en privat virksomhed, eller du har brug for en mere detaljeret gennemgang, skal du kontakte din lokale FOA-fagforening.
Fejl på din lønseddel kan betyde, at du ikke får den løn, du er berettiget til. Er du ansat i en kommune eller en region, er din lønseddel bygget op på en bestemt måde, og der er 5 steder, hvor der ofte er fejl. Dem vil du typisk kunne finde ved at gennemgå din lønseddel med et kritisk blik.
Er du ansat i en privat virksomhed?
Hvis du er privatansat, kan det være svært selv at tjekke sin løn, da arbejdsgiverne bruger forskellige lønsystemer og betegnelser. Det er derfor en god idé at kontakte din tillidsrepræsentant eller din lokale FOA-fagforening og bede dem tjekke din lønseddel for dig.