Særligt for tillidsvalgte

Kom med på gratis ErgonomiLab - for et sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø

Til dette tre timers arrangement får I faglig viden, sparring til konkrete udfordringer og gennemgang af udvalgte værktøjer til at styrke det ergonomiske arbejdsmiljø på arbejdspladsen. Arrangementet er for jer i hjemmeplejen og på døgninstitutionsområdet.

På kurset, som afholdes af BFA (BrancheFællesskab Arbejdsmiljø), dykker I ned i ergonomiske arbejdsmiljøproblematikker omkring forflytning og muskel- og skeletbesvær, undersøger scenarier og finder løsninger til at understøtte et sikkert og sundt ergonomisk arbejdsmiljø på arbejdspladsen.

Mød BFA's erfarne arbejdsmiljøkonsulenter og få mulighed for at få værktøjer i hænderne og blive inspireret til, hvordan I selv kan bringe dem i spil.

Det er gratis at deltage uanset, om I deltager en eller flere. 

Læs mere om ErgonomiLab og tilmeld dig her