Invitation til 8. marts på Arbejdermuseet
Kvindernes Internationale Kampdag skal igen handle om udfordringerne i arbejdslivet. Derfor inviterer FH og FIU til 8. marts arrangement på Arbejdermuseet.
Vi blænder op for en dag og aften, hvor Arbejdermuseet vil give genlyd fra samtalesaloner, værksteder og paneldebatter om køn, kroppe og kultur på arbejde.
Arrangementet er delt i to: et dagsarrangement præget af debatter og et mere festligt aftenarrangement, hvor der også bydes op til dans.
Det er gratis for medlemmer af forbund/organisationer, der har en aftale med Arbejdermuseet. For øvrige deltagere er prisen 130 kr. for dagsprogrammet og 120 kr. for aftenprogrammet.
Der vil blive uddelt en rabatkode til forbundenes fagligt ungdomsaktive, der nedsætter prisen til 60 kr.
Vi håber, at rigtig mange tillidsvalgte og medlemmer har lyst til at deltage.
Program og billetter
Køb billetter på Arbejdermuseets hjemmeside, hvor programmet også bliver offentliggjort:
Læs mere og køb billetter til dagsprogrammet fra 13:00 - 17:00 her
Læs mere og køb billetter til festaften fra 18:00 - 23:00 her
(Er du medlem af et fagforbund med aftale med Arbejdermuseet, har du som altid gratis entré til både dags- og aftenarrangementet. Vælg denne type, når du trækker billet.)
OBS: Der er begrænset plads i festsalen og til udstillingerne, og derfor kan der være aktiviteter, hvor der kan forekomme kø eller hvor alle ikke kan få plads på samme tid.