Særligt for tillidsvalgte

Webinar: Gode projekter til Arbejdsmiljøpuljen

Det er nu muligt at søge støtte fra Arbejdsmiljøpuljen til forbedring af arbejdsmiljøet på private arbejdspladser. Deltag i dette webinar og hør gode eksempler på projekter, der allerede har fået støtte fra puljen, inden I selv søger på jeres arbejdsplads.

Arbejdsmiljøpuljen er en pulje til forebyggelse af dårligt arbejdsmiljø i små private virksomheder og selvejende institutioner. Via Arbejdsmiljøpuljen kan man søge tilskud til projekter, der forebygger fysisk og psykisk nedslidning og arbejdsulykker.

Arbejdsmiljøpuljen har allerede modtaget over 100 ansøgninger, men der fortsat masser af muligheder for at søge støtte til forbedring af arbejdsmiljøet på netop jeres arbejdsplads.  

FH (Fagbevægelsens Hovedorganisation) har startet en informationsindsats om puljen og afholder i den forbindelse et webinar for tillidsvalgte på det private område. Her kan I blive inspireret og kan høre om gode eksempler på projekter, der allerede har fået støtte fra Arbejdsmiljøpuljen forud for, at I selv evt. søger.

Læs mere om puljen og hvordan man ansøger


Tilmelding og frister
 

Tilmelding foregår via dette link (brug NemID ved tilmelding) 

Tilmeldingsfristen er senest 11. august