Hvis I indgår en aftale, bør den skrives ned. Hvis forhandlingen handler om lokalløn, skal I også skrive et uenighedsreferat, når I ikke kan blive enige.
Men hvis forhandlingen handler om arbejdsforhold under ledelsesretten, bestemmer I selv om den skal afsluttes med et referat eller blot en mundtlig opsummering.
Hvis du har brug for senere at kunne dokumentere, at du har fremført et synspunkt eller forslag, bør du få det skrevet ned. Eller måske har du brug for at lederen står offentligt på mål for en beslutning eller udmelding. Så kan et referat også være en fordel.
Hvis forhandlingen foregår i MED-regi, skal der altid skrives et referat af hvad der er blevet diskuteret og hvad der blev beslutter, hvad enter der er tale om en aftale eller at ledelsen ensidigt beslutter noget