Michelle Schibler (tv), Klaus Routh Wiberg og Ann Larsen er klar til at give den gas, når de nu debuterer som OK-forhandlere i den private sosu-sektor. "Vi kan forhåbentligt fornemme, hvordan vores kolleger vil modtage et resultat," siger de.
Foto:
Morten Bruun
Ansatte på privat overenskomst
OK25: Tillidsrepræsentanter har central rolle ved forhandlingsbordet
Traditionen tro er tillidsrepræsentanter med i FOAs forhandlingsudvalg, når der i disse uger aftales nye overenskomster på det private område. Du kan møde dem her.
I disse uger forhandles der på højtryk om nye overenskomster i den private sektor, hvor FOAs medlemmer især arbejder i ældreplejen, som handicaphjælpere og på private bosteder.
Også denne gang er der knyttet tillidsrepræsentanter til forhandlingsudvalgene. Social- og sundhedshjælperne Ann Larsen og Klaus Routh Wiberg er sammen med social- og sundhedsassistent Michelle Schibler med til at forhandle nye overenskomster på plejeområdet, mens respiratorisk medarbejder Max Minor deltager i handicaphjælpernes forhandlinger.
Alle fire er relativt nye som tillidsrepræsentanter og har glædet sig til at komme helt tæt på OK-forløbet. Og de spiller en vigtig rolle.
”De bringer virkeligheden og dermed hverdagen ind til forhandlingsbordet,” siger forbundets næstformand Thomas Enghausen.
Mød de fire tillidsrepræsentanter her