Oplæg om rigtig løn fra løntræf
Særlig for tillidsvalgte

Oplæg fra løntræffet om "Rigtig Løn"

Nu har du mulighed for at se eller gense oplæggene om temaet "Rigtig Løn" fra det store løntræf i september.

1200 tillidsrepræsentanter var samlet til løntræf i Fredericia den 6. og 7. september. Her kunne de blandt høre oplæg om temaet "Rigtig løn", der gav deltagerne en introduktion til lokale lønforhandlinger, og information om hvad det er vigtigt at være opmærksom på, når de lokale lønmidler skal fordeles.

Nu kan du se eller gense oplæggene og få inspiration til, hvordan du kan gå til opgaven med lokale lønforhandlinger. 

I den første video fortæller Magnus Herold Gudmundsson og Christian Stenholm Larsen fra FOA OK om baggrunden for lokal løn, og hvordan det har udviklet sig. Desuden giver de et indblik i, hvordan FOA forsøger at rette op på, hvordan lønmidlerne bliver skævt fordelt.

Se videoen med Magnus og Christian her: Lokal løn og lokale lønmidler  

I den anden video fortæller Johnny Svanborg Sørensen fra FOA TR om forhandlingsret og -pligt, og hvad du skal være opmærksom på i forbindelse med lokale forhandlinger.

Se videoen med Johnny her: Lønforhandling - Forhandlingsret og -pligt