Spred budskabet. FOA indsamler krav til OK23 nu.
Vær med til at bestemme, hvad FOA skal bringe til forhandlingsbordet ved OK23. Mind din kollega om kravsindsamlingen. Sidste frist er 28. oktober.
Medlemmernes krav og ønsker til de kommende overenskomstforhandlinger på det private område (OK23), betyder rigtig meget, når vores forhandlere sætter sig ind ved bordet overfor arbejdsgiver. Der kan være generelle krav eller særlige dele af overenskomsten, som man ønsker at ændre.
Send krav og ønsker på postkort eller formular
Husk at sidste frist for indsendelse af krav er den 28. oktober. Mind derfor din kollega om at få udfyldt det postkort, som evt. er blevet lagt ud på arbejdspladsen.
Eller udfyld den digitale kravsformular på foa.dk/OK23. Her er det let at krydse af, hvad der betyder mest for en i ens arbejdsliv. Nye idéer er også meget velkomne.
Læs mere om OK23.