Særligt for tillidsvalgte


Ansatte på offentlig overenskomst

Vær med: Del din grønne idé og hjælp andre

Har du været med til at mindske madspild, indført bedre affaldssortering, genanvendt gamle møbler eller indkøbt elcykler til erstatning for bil og bustransport? Har du kort sagt en god idé, der har haft et grønt aftryk på din arbejdsplads, og som kan gøre en forskel på andre arbejdspladser? Så læs videre her.

Medarbejdere er fulde af grønne ideer, der kan omsættes til bæredygtige løsninger på arbejdspladser. Og lige kan du dele din grønne idé og være med til at gøre en forskel for andre arbejdspladser.

I en ny kampagne efterspørges medarbejdernes grønne ideer eller initiativer, der styrker den grønne omstilling og mindsker CO2-forbruget på kommunale arbejdspladser. Det kan handle om temaer som affaldssortering, madspild, transport og genbrug. Det vigtigste er, at du som medarbejder eller leder på en kommunal arbejdsplads har lyst til at dele din grønne idé.

Bag kampagnen står KL og Forhandlingsfællesskabet, der med indsatsen ønsker at fremme dialogen og styrke vidensdelingen af grønne ideer på kommunale arbejdspladser.

Læs mere om kampagnen 'Medarbejdernes grønne ideer'

Hvad er en grøn idé, og hvornår er en grøn idé god?’

Er en grøn idé god, når den er revolutionær ny? Er det, når den er så ligetil, at man ikke forstår, man ikke er gået i gang noget før? Eller er det, når den er let at implementere?

Det er der ikke noget entydigt svar på.

I projektet "Medarbejdernes grønne ideer" er alle grønne ideer – store som små – interessante og velkomne. Eneste betingelse er, at ideen er blevet til virkelighed, og at du synes, den er værd at sprede.

Se eksempler på grønne ideer

Hvem kan indsende sin grønne idé? 

Kampagnen er ikke målrettet ét specifikt område men man ønsker at indsamle grønne ideer og løsninger fra kommunale arbejdspladser inden for bl.a. sundhedsområdet, børneområdet, rengøringsområdet, ældreområdet, miljø- og teknikområdet og det administrative område.

Indsend og del din grønne idé