Særligt for tillidsvalgte


Foto: Colourbox


Ansatte på privat overenskomst

Hold et dialogmøde om OK25 - FOA giver kagen

Overenskomstforhandlingerne på det samlede private område er lige om hjørnet. Det betyder, at vi nu skal i gang med at indsamle krav til, hvad I ønsker for jeres fremtidige overenskomstaftaler. Og inviterer du kollegerne til dialogmøde om OK25, så giver FOA kage til.

Overenskomsterne for det private arbejdsmarked skal fornys i 2025. Og derfor er arbejdet med at formulere og indsamle krav til de kommende nye overenskomster gået i gang. 

Sæt selv gang i dialogen - og spis kage til

Start også samtalen om OK25 på jeres egen arbejdsplads, så I kan få jeres ønsker med til de kommende overenskomster med. 

Her har du som tillidsrepræsentant mulighed for at invitere dine kolleger til 'dialogkage' for OK25, hvor FOA giver kagen!

Udover at bruge dialogmødet på at diskutere overenskomstkrav kan du også bruge anledningen til at fortælle dine uorganiserede kolleger om FOA, og hvordan vi sammen arbejder for at sikre de gode arbejdsforhold på de danske arbejdspladser. Så husk at invitere alle kolleger til at deltage, så du også kan fortælle, at man skal være meldt ind i FOA inden 1. februar 2025 for at være sikret understøttelse i tilfælde af, at overenskomstforhandlingerne skulle ende i konflikt. 

Hvis du gerne vil holde et OK25-dialogkagemøde for dine kolleger, skal du tilmelde dig her:

Tilmeld jer dialogkage

Det foregår sådan, at I køber selv kagen, og så får I efterfølgende refunderet udlægget af FOA. Når du har tilmeldt dig, så vil FOA kontakte dig med tilbud om materialer og andet hjælp du måtte have brug for.

Husk at det ikke er alle private overenskomster, som skal forhandles ved de kommende overenskomstforhandlinger. Så hvis du er i tvivl, så kan du se om din overenskomst udløber i 2025. Du kan fx tjekke det i din TR-app.