Særligt for tillidsvalgte


Ansatte på privat overenskomst

Formen er fin før OK25: ”Vi skal ikke putte os under et gulvtæppe. Vi er vigtige.”

FOAs medlemsgrupper fylder ikke meget på det private arbejdsmarked. Men det betyder ikke, at de skal gemme sig i et hjørne, når der efter jul skal forhandles nye overenskomster, understreger forbundets næstformand i en peptalk til de tillidsvalgte på sidste uges konference for tillidsvalgte på det private område.

Af: Morten Bruun, journalist

Humøret fejler ikke noget. Kampformen er også i top. Og selvforståelsen får selvfølgelig også et boost.

Sådan må det være, når en stor flok af tillidsvalgte samles til et træf – eller træningslejr om man vil – for at pudse formen af før de kommende forhandlinger om nye overenskomster på det private arbejdsmarked.

Her indtager FOAs flok af handicaphjælpere, medarbejdere på bosteder og sosu-ansatte i private plejefirmaer rollen som nogle af de små fisk i akvariet.

Men det blæser forbundets næstformand Thomas Enghausen på i sin indledende peptalk, hvor han lyder som en fodboldtræner, der taler til sit undertippede hold:

”Vi er ikke de største. Og dog. De politiske vinde blæser i retning af mere privat velfærd, så vi skal ikke gøre os mindre, end vi er. Vi skal altså ikke putte os under et gulvtæppe eller krybe over i hjørnet og gemme os. Vi er vigtige."

Læs hele reportagen fra konferencen for tillidsvalgte på Fagbladet FOA