Særligt for tillidsvalgte

Sæt fokus på arbejdsmiljøet i uge 43 og 44: Brug de helt nye dialogkort til at kickstarte samtalerne

I anledning af den Europæiske arbejdsmiljøuge i uge 43 sætter FOA også ekstra fokus på arbejdsmiljøet og forebyggelse af arbejdsskader - og vi håber, at I som AMR og TR vil være med.

I løbet af uge 43 og 44 håber vi, at I som arbejdsmiljørepræsentanter og tillidsrepræsentanter vil være med til at sætte arbejdsmiljøet på dagsordenen på jeres arbejdsplads, så vi sammen kan vise kolleger – medlemmer samt potentielle medlemmer, hvordan AMR, TR, de lokale FOA-fagforeninger og forbundet konkret kan hjælpe, når det handler om:

  • at forbedre medlemmernes arbejdsmiljø
  • at hjælpe medlemmer, der bliver ramt af en arbejdsskade
  • at I som AMR og TR - med FOA i ryggen - gør medlemmernes hverdag sundere og sikrere.

Sæt gang i samtalerne om arbejdsmiljøet på arbejdspladsen med nye inspirationsmaterialer

Som inspiration til at tale om arbejdsmiljøet har FOA fået lavet en række dialogkort med forskellige arbejdsmiljøtemaer, som I kan bruge som udgangspunkt for at drøfte og lægge planer for, hvordan I kan forebygge arbejdsskader og forbedre arbejdsmiljøet.

På kortene finder I forskellige typer informationer og henvisninger til, hvad I kan gøre i forskellige situationer, og hvad der er vigtigt for at skabe et sundt og godt arbejdsmiljø.

Download og print dialogkortene her:

Fysisk arbejde/nedslidning

Rengøring og hygiejne

Mobning

Stress

Vold

Senior

Arbejdsfællesskaber

I kan også downloade og printe nedenstående oversigt med forslag til små konkrete handlinger, som kan være med til at sætte fokus på arbejdsmiljøet ude på jeres arbejdsplads.

Oversigt med forslag til arbejdsmiljøaktiviteter

I uge 43 og 44 kører FOA også en ekstern arbejdsmiljøkampagne, som også vil understøtte jeres indsats ude på arbejdspladserne. Kampagnen vil være til stede som radiospots, på FOAs sociale medier og på FOAs hjemmeside.

Webinar om forebyggelse af arbejdsskader

Den 22. oktober holdt FOA et webinar omkring forebyggelse af arbejdsskader, og hvordan vi i det hele taget får sat fokus på det gode arbejdsmiljø ude på arbejdspladsen.

Havde du ikke mulighed for at deltage på dagen, så kan du se webinaret her.