Aktivering i løntilskud er kendetegnet ved at der skal være et mål for den ledige. Målet skal være fastsat ud fra den lediges jobplan. Det er et af de elementer, som tillidsrepræsentanten sammen med lederen skal vurdere før ansættelse.
Principperne for løntilskud er:
- At der inden løntilskudsjobbet oprettes, skal lederen sikre en drøftelse og en accept af at lovkravene er opfyldt, med den tillidsrepræsentant som dækker det fagområde, hvor løntilskudsjobbet oprettes.
-
At ledige kan ansættes i et løntilskudsjob i 4 måneder.
- At løntilskudsansatte ansættes på den overenskomst som dækker den funktion som aftales mellem lederen og tillidsrepræsentanten før løntilskudsjobbet oprettes.
-
At løntilskudsansatte er omfattet af alle overenskomstens rettigheder, opsigelse, seniorordning, evt. ret til pension m.v. Der er dog 2 punkter hvor man ikke følger overenskomsten.
-
At løntilskudsansatte er omfattet af et særligt løn- og timeloft, som betyder at man skal arbejde 37 timer, men ikke kan få mere udbetalt, end da man gik på enten dagpenge eller kontanthjælp. Nu udbetales det blot som løn – men altså lavere end den løn de ordinært ansatte får udbetalt.
-
At løntilskudsansatte med særlige arbejdstidsbestemte tillæg kan få reduceret deres ugentlige arbejdstid
Hvem kan tage initiativ til at oprette et løntilskudsjob?
Ledige, der ansættes med løntilskud eller i virksomhedspraktik kommer til arbejdspladsen ad forskellige veje:
- Jobcenteret har henvendt sig
- Institutionsledelsen har selv søgt
- Personlig henvendelse fra ledige
- Kommunen har fastsat kvoter for løntilskudsjob for den enkelte arbejdsplads.
Det er et lovkrav, at tillidsrepræsentanten skal inddrages, inden løntilskudsstillingen eller virksomhedspraktikken oprettes. Det gælder uanset hvem der tager initiativet.