Særligt til tillidsvalgte

Ansatte på offentlig overenskomst

Intro for nye fællestillidsrepræsentanter

Intro for nye fællestillidsrepræsentanter er et kursus, som giver dig mulighed for at møde ligesindede og få sat ord og eksempler på din nye rolle som FTR.

Som FTR øver du typisk indflydelse på overordnede problemstillinger som resurser, styringsformer, retningslinjer og politikker, og du har en mere overordnet ledelse som forhandlingsmodpart. Der er også nye opgaver som organisatorisk leder overfor baglandet.

Kurset giver et målrettet fagligt input og et reflekteret overblik over din nye rolle.

Udbytte

  • Du får inspiration til og eksempler på, hvordan FTR-rollen kan udfyldes og får lejlighed til at reflektere over din rolle og forskellige interessenters forventninger.
  • Du får inspiration til og reflekterer over rollen som organisatorisk leder – herunder at organisere baglandet, lede klubber, netværk og frivillige blandt TR og medlemmer, at skabe gode kommunikationsveje, indhente mandat og styre konflikter, aktiviteter og anden påvirkningsindsats samt håndtere pressen.
  • Du får et overblik over rammerne for indflydelse og forståelse for muligheder og rettigheder i de forskellige systemer, samt løsnings og pressionsmuligheder ved uenighed.
  • Du inspireres og forholder dig aktivt til at skabe strategier for indflydelse.

Mål og metoder

  • Du vil blive udfordret med personlige opgaver og kan på den måde sætte din egen faglige virkelighed i centrum.
  • Der skabes et rum med inspiration og input, hvor du kan reflektere over din nye rolle.
  • Du får adgang til faglig ekspertise på dine nye virkefelter.
  • Du får kontakt til ligesindede og dermed faglig erfaringsudveksling og netværk.

Varighed

4 dage som internat. Du må regne med, at der er aftenundervisning.

Hent hele beskrivelsen af uddannelsen