Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er kortere kurser for ufaglærte og faglærte. Kurserne er målrettet specifikke jobfunktioner, og de giver deltagerne kompetencer til at udføre udvalgte arbejdsopgaver. AMU kan være en overbygning til fagområder, man kender i forvejen, eller de kan give kompetencer på nye arbejdsområder. Der er bl.a. kurser inden for konflikthåndtering, ergonomi, vaskeprocesser og patientforflytning.
Man kan tage AMU som enkeltkurser eller sammensætte flere ad gangen. Nogle AMU er meritgivende til erhvervsuddannelser.
Efter fuldført AMU modtager man som deltager et uddannelsesbevis.