Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU) er kortere kurser, der er rettet mod ufaglærte og faglærte. Kurserne kan både være overbygninger til fagområder, man kender til i forvejen, og give kompetencer i nye arbejdsområder. AMU er målrettet specifikke jobfunktioner og skal give deltagerne kompetencer til at udføre udvalgte arbejdsopgaver. Inden for sygehusområdet er der flere kurser om bl.a. medicinadministration, demens og rehabilitering.
Man kan tage AMU som enkeltkurser eller sammensætte flere ad gangen. Nogle AMU er meritgivende til erhvervsuddannelser.
Efter fuldført AMU modtager deltagerne et uddannelsesbevis.