Satsen for VEU-godtgørelse følger dagpengesatsen. Du kan få godtgørelse for de timer, du deltager i kurset. Du kan modtage VEU-godtgørelse i op til 10 uger, svarende til 370 timer, inden for et kalenderår.
I 2022 er satsen for VEU-godtgørelse 120,68 kr. pr. time (4.465 kr. pr. uge).
Satsen for befordringstilskud er 0,99 kr. pr. kilometer.
Der gives kun støtte for den afstand, der går ud over 24 kilometer til og fra arbejde (samlet). Dog højest 576 kilometer pr. dag.
VEU-godtgørelsen kan kombineres med støtte fra kompetencefonde eller fra Omstillingsfonden. Det betyder, at det i mange tilfælde vil være muligt at få dækket både kursusudgift og lønudgifter.
Læs om kompetencefondene
Læs om Omstillingsfonden