Danmark lukkede ned den 11. marts 2020. Risikoen for kollaps af det danske sundhedsvæsen var det store tema. Det førte til den såkaldte fælleserklæring, som skulle være med til at hindre det store corona-kollaps.
Det helt grundlæggende i aftalen var, at overenskomsterne stadig var gældende. Myndighederne havde et ønske om at omflytte meget store medarbejdergrupper til et nyt corona-beredskab. De kunne have valgt at benytte den vedtagne hastelovgivning eller formentlig også nødretten til at diktere vilkårene.
Men i stedet aftalte man ved fælleserklæringen, at overenskomsterne stadig skulle gælde. Alle medlemmer var sikret deres normale overenskomstmæssige løn – også selvom man var hjemsendt eller havde fået nye arbejdsopgaver. Skulle overenskomsterne ændres midlertidigt, som følge af afgørende corona-initiativer, så skulle der ligge en aftale med enten den lokale fagforening eller den lokale tillidsrepræsentant.
Aftalen sikrede en meget hurtig fleksibilitet – især på sygehusområdet. FOA fik også skrevet ind i aftalen, at arbejdsgiverne stadig skulle følge arbejdsmiljøloven.