Didaktik i dagplejen: Hvad skal barnet lære - og hvordan?

I det didaktiske arbejde skal man overveje, hvordan mål, handling og metode* bedst tænkes sammen, når man besvarer:

• Hvad skal børn lære og udvikle i dagplejen?
• Hvad er læring og udvikling for et barn i dagplejen?
• Hvor er det enkelte barn i sin udvikling?
• Hvorfor gør vi som vi gør?
• Hvordan skal det læres?
• Hvilke metoder skal anvendes?
• Hvordan opnås målene?

Didaktiske refleksioner og diskussioner vil altid være påvirket af, og besvaret ud fra, mere generelle værdier og spørgsmål som:

• Hvad er det gode samfund?
• Hvad er det gode menneske?
• Hvilken viden er mest værdifuld for børn?
• Kan barnet formes eller skaber det sin egen udvikling?

* En metode kan fx være at arbejde med en anerkendende tilgang, eller at de voksne konsekvent sætter ord på børnenes oplevelser og erfaringer.

Børn i dagpleje skal støttes i at lære mest muligt, men det er vigtigt, at det altid er med udgangspunkt i børnenes behov.

Børn der har et stort ordforråd, når de kommer i børnehave, har et godt udgangspunkt for at klare sig godt socialt, men hvis de er ”bagud” i deres følelsesmæssige- og sociale udvikling, vil det modsat hæmme dem socialt.

Det skal give mening for barnet. Hvis ikke det, vi vil lære børnene, giver mening for dem, så lærer de det ikke. De kan godt lære at svare rigtigt, når vi peger på kortet med ordet tomat, fordi det gør os glade – ikke nødvendigvis, fordi de forstår sammenhængen til den grøntsag de sidder og bider i.

De forstår derimod klart meningen med at lære selv at tage sko på, og de er meget små, når de begynder at øve sig i selv at tage deres strømper af.

Når børn hjælper med fx at dække bord, udvikler de mange færdigheder og kompetencer, og deres følelse af at høre til og være en betydningsfuld deltager i fællesskabet styrkes.

Dagplejeren:

• Skal ikke indlære færdigheder hos børnene
• Skabe en hverdag for børnene, der byder på mange læringsmuligheder

For at skabe et godt læringsmiljø for børnene, skal dagplejeren især have fokus på den gode relation:

• Mellem dagplejer og barn
• Børnene imellem

Når dagplejeren planlægger, gennemfører og evaluerer en aktivitet, skal de første spørgsmål altid være:

• Var det sjovt for børnene?
• Oplevede børnene, at de blev set, hørt og anerkendt?

Arbejdet med følelsesmæssige kompetencer
Når fokus er på barnets sociale- og følelsesmæssige udvikling, skal dagplejeren:

• Være nærværende og tilgængelig overfor barnet med egen krop, mimik, øjenkontakt og fuld opmærksomhed
• Få øje på, følge og benævne barnets mange forskellige initiativer
• Bruge sin gode relation til hvert enkelt barn til at skabe relationer, samvær og leg børnene imellem.
• Tage ansvar og være rollemodel for at bygge relationer mellem børnene ved at være guidende med krop, ord og handleanvisninger, der viser børnene konstruktive muligheder.
• Skabe positiv stemning og udvikle gode legemiljøer ved at have blik for at anerkende og forstørre den adfærd, hun gerne vil se mere af.
• Følge barnets initiativer ved at fokusere på lege. Særlig den børnestyrede leg giver dagplejeren mulighed for at se, hvad barnet er optaget af og sætte ord på det.

Dagplejepædagogen skal også sikre, at dagplejeren hele tiden får tilstrækkelig med viden om det 0-2 årige barns udvikling, og om hvordan dagplejere kan omsætte den viden i sit arbejde med børnegruppen. For uden den viden kan dagplejerne ikke finde børnenes nærmeste udviklingszone og arbejde didaktisk – som er, at planlægge, gennemføre og evaluere, det, hun gør sammen med børnene.

Viden om 0-2 årige børn er nødvendig, men ikke tilstrækkelig for at kunne arbejde didaktisk. Det enkelte barn er unikt, og følger ikke altid den skrevne ”udviklingsplan”.

Derfor er samarbejdet mellem dagplejer og dagplejepædagog væsentligt, når der hos dagplejeren opstår tvivl om, hvad barnets næste udviklingstrin er.

Den pædagogik som en række forskere anbefaler, har dybe rødder i udviklingspsykologien, og centralt er:

• Småbørn er spontant nysgerrige, aktivt lærende og meningssøgende.
• Småbørn lærer primært gennem egne opdagelser og undersøgelser i et fællesskab med andre.
• Leg er en fundamental måde for små børn at lære på. Det gælder både fri leg og vejledt leg, det vil sige, hvor en voksen direkte deltager eller sætter lege-scenen op.
• Børneperspektivet og barnet i centrum. Pædagogikken tager udgangspunkt i, hvordan barnet oplever verden.
• Instruktions-pædagogik ødelægger små børns langtidsholdbare læring.
• Voksen-barn-forholdet. Moderat voksen-guidning og deltagelse baseret på barnet i centrum er meget betydningsfuld.

Dagplejeren ”iscenesætter” en leg med legetøj og andet, som kan sætte en leg i gang. Dagplejeren er opmærksom på, og opmuntrer, børns legende udforskning og opdagelser, leger sammen med børnene, stiller åbne spørgsmål, fx ”Gad vide, hvad finder I?”, er tilbageholdene med at komme med facts, bruger og undersøger ting på måder, som børnene ikke selv har tænkt på, og udvider på den måde deres handlingsrepertoire.