Den vending bruger Lønstrukturkomitéen ikke. Men komitéens rapporter viser, at det kollektive aftalesystem er udviklet fra et fokus på tjenestemandssystem til overenskomstsystemet, herunder i forlængelse af indførelsen af aftaleretten ved tjenestemandsreformen i 1969. Lønstrukturkomitéen viser, at parterne har haft svært ved at nå til enighed om håndtering af ønsker om ændringer af de relative lønninger mellem personalegrupper. Det afspejler sig blandt andet i, at parterne i høj grad har prioriteret ens procentuelle lønstigninger til alle medarbejdere. Der har dog været eksempler på mindre prioriteringer af midler til specifikke grupper, bl.a. fra de to seneste overenskomstforhandlinger.
Løndannelsen er således løbende blevet udviklet. Men komiteens analyser viser, at det overordnede billede af lønstrukturerne nærmest er uændret i 2010, i 2019 og i 2021.
Om man vil kalde det for lønstrukturerne støbt i beton, kan man diskutere. Lønstrukturkomitéen bruger ikke det udtryk. Til gengæld afviser komitéens analyser, at der kan peges på ét enkeltstående nedslagspunkt som bestemmende for de nuværende lønstrukturer. Er lønstrukturerne støbt i beton, blev de ikke støbt ved én lejlighed i 1969.
De nuværende lønstrukturer kan ifølge Lønstrukturkomitéen heller ikke siges at være politisk fastsatte, fx som følge af forskellige tjenestemandsreformer i efterkrigstiden. Lønstrukturerne har ifølge komitéen været ganske fastlåste i årtier. Men de blev ikke én gang for alle støbt i beton af politikernes bag tjenestemandsreformen i 1969.