Guides til sundere mad i daginstitutionerne

Der er masser af hjælp at hente i diverse guides til sundere mad i professionelle køkkener som f.eks. i daginstitutionerne. 

Fødevarestyrelsen skriver:

”Måltidet er mere end bare mad. Måltidet er både en social og en kulturel ramme om det at spise. Denne ramme kan være lige så vigtig for barnets udvikling som det, der spises. At spise et måltid mad er både oplevelsen og glæden ved at spise sammen med sine kammerater og fornemmelsen af at blive udfordret på sine sanser, mens man bliver mæt.”

Fødevarestyrelsen har lavet siden: Altomkost.dk, hvor du kan finde viden og anbefalinger om sund og klimavenlig mad og måltider, der er baseret på solid og veldokumenteret forskning. Du kan også finde information om bl.a. De officielle Kostråd - godt for sundhed og klima, Kostråd til Måltider, og forskellige mærker fx. Nøglehullet.

Særligt for daginstitutioner

Fødevarestyrelsen har en række officielle anbefalinger til fx daginstitutioner, som bygger på De officielle Kostråd og er bearbejdet til et værktøj, som giver medarbejderne i køkkenerne gode og enkle redskaber til at servere sund mad til børnene - hver dag. Mad, der samtidig er lækker og indbydende.

I disse anbefalinger kan du finde inspiration til at tænke Kostråd til Måltider ind i menuplanlægningen. Det kan dermed fungerer som en hjælp til at gøre det nemmere at vælge, tilberede og servere sund, klimavenlig og velsmagende mad.

Se siden Kostråd til Måltider i daginstitutionen 

Se anbefalinger til rammer om det gode måltid i daginstitutioner

Se de officielle kostråd - godt for sundhed og klima