Sverige: Et godt land for børn

I den svenske læreplan fra 2011 har man tydeliggjort mål- og evalueringsaspektet og lederens ansvar for, at man lever op til målene.

Som noget af det første nævnes, at arbejdet skal funderes på et demokratisk grundlag. Respekten for det enkelte menneske og dets integritet skal være levende i arbejdet med børn.

Læreplanen beskriver, at børnenes læring skal bygge på deres nysgerrighed og tage udgangspunkt i det enkelte barns udvikling samtidig med, at det foregår under legende former. Barnet har krav på at have kundskaber med sig, når det forlader børnehaven.

Hvert år evaluerer institutionerne opfyldelsen af målene, og evalueringen formidles dels til forældrene, dels til kommunen, som udfærdiger en samlet kvalitetsrapport. 

Men man kan naturligvis ikke forstå det svenske børnesyn blot ved at kigge i læreplaner og målsætninger. Svensk børnesyn er også det frisind, som vi gerne bryster os af i Norden. Tænk bare på de temmelig anarkistiske verdensberømte svenske børnefigurer: Emil fra Lønneberg, Pipi Langstrømpe, Alfons Aaberg.

Ligesom i Danmark lægger man i mange svenske børnehaver vægt på, at børnene får kendskab til og oplevelser i naturen. Kom med i en lille svensk institution i Trollungen i Skävle, hvor man gør som mange andre steder i Sverige.

Månederne kan inspirere til forskellige aktiviteter, fortæller pædagogerne:

• I juni, hvor skoven står udsprunget og grøn, kan der indsamles blade fra så mange forskellige træer som muligt. Bladene undersøges, de har forskellig farve og størrelse, nogle er glatte andre ru, takker og kanter er ikke ens osv. Børnene kan lære enkelte navne og der kan leges en slags kimsleg. Bladene samles på et klæde og med bind for øjnene skal børnene finde fem forskellige blade.
• I august undersøges insekter, hvor lever de? Under sten, under bark, i jorden. 
• I september ledes der efter dyrespor og måske er der kantareller i skovbunden.
• Oktober er den tid, hvor skoven er farverig grøn, gul, rød og brun. Der samles materialer til collager.
• I december samles ting til juledekorationer.
• Januar byder på snehuler, snemænd og snekvinder.
• I marts plukkes de første grene fra forskellige træer, de sættes i vand, så man i vindueskarmen kan følge, at de springer ud.
• April er tiden til fugletur, de skal ses før bladene kommer på træerne.

Børnene er ofte på udflugt og legepladser i området besøges flittigt. Det gør skov, strand og en nærliggende bondegård også. Turene giver mulighed for nye oplevelser og udfordringer. Livet på legepladser og i den fri natur indbyder til leg og social læring. Der er mulighed for både voldsom leg og stille refleksion. Når børn færdes i det fri, stilles der krav til motorikken og den stimuleres. Der løbes, hoppes, klatres, springes, der udfoldes bevægelsesglæde. Her er man optaget af, at børn får en nærhed til naturen og er med til at skabe en bæredygtig udvikling. Det understreges i valget af papir og andre materialer og i den måde børnene inddrages i affaldssorteringen.

Naturen opfattes som et ubegrænset kundskabsområde, og det er de voksnes opgave at delagtiggøre børnene i det. Når børn først har indsigt i noget, så får de også lettere øje på nye muligheder. 

Oplevelser fra udflugter er også med til at styrke børnenes sproglige udvikling. Der arbejdes med forskellige former for udtryk og fortælling og oplevelser fra f.eks. bondegården kan danne baggrund for tegninger og børnenes egn historie fortælling.