Overenskomst: Praktiserende Lægers Arbejdsgiverforening (PLA)

Du skal stemme om, om FOA skal indtræde i denne nye overenskomst med de vilkår, som nævnes nedenfor?

Indledning

FOA har ikke før haft overenskomst med PLA. Det betyder, at f.eks. social- og sundhedsassistenter, der har været ansat i en privat lægepraksis, har været ansat som ”ufaglærte” i overenskomsten mellem HK og PLA, men ellers haft de samme rettigheder og vilkår, som allerede stod i overenskomsten. 

Med dette forslag til ny overenskomst bliver FOA ny part i overenskomsten, og social- og sundhedsassistenter vil fremover blive indplaceret med eget lønforløb. Dertil vil en række vilkår fra den gamle overenskomst mellem HK og PLA blive fornyet. 

Når du som medlem skal stemme, stemmer du derfor om 2 elementer. Både om du stemmer ja til fornyelsen, men også om du stemmer ja til FOA’s indtræden i overenskomsten og det nye lønforløb. Der er altså tale om en samlet pakke.

Her på siden kan du læse om de elementer, der bliver fornyet med denne aftale samt, hvad der er nyt ved, at ”FOA bliver del af overenskomsten”. Nederst på siden finder du hele forliget i dets fulde ordlyd.

Løn

Den samlede økonomi i fornyelsen er på 8,6 % over de næste to år. Det er en lille tak højere end den samlede økonomiske ramme på det offentlige regionale område.

Af disse 8,6 % udmøntes 8,58 % rent på at hæve lønnen.
Den første lønstigning vil ske med tilbagevirkende kraft til 1. juni 2024, og vil give en lønforhøjelse på 5,51 %. Næste stigning vil være pr. 1. juni 2025 på 2,91 %.

Ny lønindplacering for social- og sundhedsassistenter:

En del af lønnen forhandles individuelt. Men som noget nyt er det foreslået, at social- og sundhedsassistenter, der ansættes efter 1. oktober 2024, ikke længere indplaceres på løntrin 19, men derimod på følgende: 

Generel erfaring
som uddannet
social- og sundhedsassistent 
Praksis-
erfaring
0 år 
Praksis-
erfaring
1 år 
Praksis-
erfaring
2 år 
 0-6 år  Løntrin 23  Løntrin 24  Løntrin 25
 7-12 år  Løntrin 27  Løntrin 28  Løntrin 28
 13 år ->  Løntrin 30  Løntrin 30  Løntrin 31
*Den aktuelle løntabel, før regulering, kan findes på PLAs hjemmeside.

Ansatte før 1. oktober 2024 forhandler selv lønnen med udgangspunkt i løntrin 19. Her skal man huske, at der stadigvæk er adgang til en årlig lønforhandling.

Øvrige vilkår

Forlig