Indsendelse af dagpengekort
For at få dagpenge, skal du udfylde et dagpengekort en gang om måneden. Kortet svarer til kalendermåneden, og du kan tidligst udfylde det 1 uge før månedens udgang. Det vil sige, at i en måned med 30 dage, kan du udfylde kortet fra den 23. i måneden og i en måned med 31 dage, kan du udfylde kortet fra den 24. i måneden. Hvis der er helligdage i slutningen af måneden, vil du dog skulle indsende kortet tidligere.
Se hvornår du kan indsende dit kort
FOAs A-kasse skal have modtaget dagpengekortet senest inden 1 måned og 10 dage. Det vil sige, at dagpengekortet for januar måned skal vi have modtaget senest den 10. marts. Overholder du ikke fristen, har du som udgangspunkt ikke ret til dagpenge for den pågældende måned.
Du skal udfylde dagpengekortet for hele kalendermåneden
Det betyder, at hvis du fx bliver ledig den 15. januar, så skal du også skrive de løntimer på januar-kortet, som du har haft frem til den 15. januar. Hvis du begynder nyt arbejde igen den 15. februar, så skal du på februar-kortet skrive de løntimer på kortet, som du har fra den 15. februar. Du har mulighed for at indsende kortet, allerede en uge inden måneden er gået. Du skal dog udfylde kortet for hele måneden – også den del af måneden, som ikke er gået endnu. Hvis du fx indsender kortet for april måned den 23. april, så skal du skrive på kortet, hvis du har aftalte vagter/arbejde, har planlagt ferie eller har andet fravær fra den 24. til den 30. april. Du skal også skrive på kortet, hvis du kender til andre relevante forhold i perioden. Du skal altså udfylde kortet med arbejde, ferie mm., som du forventer at have i den sidste del af måneden. Hvis det skulle ske, at tingene ikke blev, som du regnede med, er det en fordel, hvis du sender kortet til os igen. Det kan fx være, at du fik en vagt/arbejde den 30. april, som du ikke havde regnet med, da du indsendte kortet.
Udfyldelse af dagpengekortet
På kortet skal du oplyse om arbejde eller andre indtægter. Andre indtægter kan være en pension, et honorar eller en offentlig ydelse. Du skal også oplyse om andre forhold, som har betydning for din ret til dagpenge.
Forhold, som du skal oplyse om, kan være:
- Sygdom
- Barsel
- Ferie
- Frivilligt ulønnet arbejde
- Selvstændig virksomhed
- Løntilskud
- Kursus
- Fritidsbeskæftigelse (se nedenfor).
Hvis du ikke har noget at oplyse på kortet, kan du svare nej til spørgsmålet om arbejde og andre indtægter.
Hvis du har været syg
Hvis du har være syg, skal du ud for hver dag med sygdom vælge enten at skrive ”Sygdom (med løn)” eller ”Sygdom (uden løn)”. Du skal vælge ”Sygdom (med løn)”, hvis du er ansat hos en arbejdsgiver, som udbetaler dig løn for hele eller en del af den dag, hvor du er syg. Herefter skal du skrive det antal timer, som du får løn for på den pågældende dag. Er du ikke i et ansættelsesforhold, eller får du ikke løn under sygdom fra en arbejdsgiver, skal du vælge den aktivitet, der hedder ”Sygdom (uden løn)”.
Ferie
Har du holdt ferie, vises det automatisk på dagpengekortet. Oplysningerne kommer fra Feriekonto. Tjek, om den oplyste ferie passer med det antal feriedage og det tidspunkt, du har holdt ferien.
- Hvis du ikke har afholdt ferien på det viste tidspunkt eller slet ikke har holdt den ferie, som vises, skal du skrive det i bemærkningsfeltet nederst på trin Ferie.
- Hvis du har holdt feriedage, som ikke vises på dit dagpengekort, eller hvis ferien er afholdt på et andet tidspunkt end det viste, skal du oplyse dette på trinnet ’Aktiviteter’. Husk at du skal vælge ”ferie med løn” eller ”ferie uden løn” på de dage, du har holdt ferie.
Vil du spare på dine supplerende dagpenge?
Du har mulighed for at fravælge at modtage dagpenge i en uge, hvis du fx ønsker at spare på dit forbrug af supplerende dagpenge. I så fald kan du vælge aktiviteten ”Lønarb. men ønsker ej suppl. dagpenge”. Hvis du vælger ikke at modtage dagpenge i en uge, der ligger i to forskellige måneder, skal du huske også at fravælge dagpenge i den sidste del af ugen, som du først kan udfylde på det næste dagpengekort. Hvis du fx ikke ønsker supplerende dagpenge i ugen, der løber fra den 29. januar til den 4. februar, skal du huske at skrive dette på både januar- og februarkortet.
Oplysninger om arbejde
Du skal oplyse om alt dit arbejde, uanset om det er lønnet eller frivilligt arbejde, og uanset om det er udført i Danmark eller i udlandet. Du skal også oplyse om arbejdet, uanset om det er udført i dag- eller aftentimerne, om natten eller i weekenden. På dagpengekortet skal du skrive, hvor mange timer du har arbejdet hver dag i ugen.
Hver gang du registrerer arbejde på en dag, skal du tilknytte en arbejdsgiver til det pågældende arbejde. Første gang du oplyser om arbejde hos en arbejdsgiver, skal du oprette arbejdsgiveren ved at klikke på ”Opret ny arbejdsgiver”. Når du én gang har oprettet arbejdsgiveren, kan du fremover vælge arbejdsgiveren i rullemenuen, når du skal indtaste arbejde. Du skal være opmærksom på, at hvis du er tilknyttet flere arbejdsgivere, skal hver arbejdsgiver oprettes på kortet.
Hvis du er ansat med et fast timetal
Hvis du er ansat på et fast timetal, kan du vælge at fordele timerne ligeligt ud over alle hverdage.
Er du fx månedslønnet og ansat 25 timer om ugen, vil du få løn for 108,33 timer om måneden. I stedet for at skrive dine faktiske arbejdstimer på kortet, kan du fordele de 108,33 løntimer ligeligt på alle hverdagene på kortet. Er der fx 23 hverdage i kalendermåneden, skal du dermed registrere, at du har arbejdet 4,71 arbejdstimer på alle hverdagene i måneden (108,33 divideret med 23). Er der 21 hverdage i kalendermåneden, skal du registrere 5,16 arbejdstimer på alle hverdagene (108,33 divideret med 21) osv.
Hvis du har mer- eller overarbejde, som du får ekstra løn for, skal du også skrive ekstratimerne på kortet.
Honorarindkomst/B-indkomst
Hvis du har honorarindkomst, B-indkomst eller anden form for ukontrollabelt arbejde, skal du vælge den aktivitet på kortet, der hedder ”Honorarindkomst/B-indkomst”. Det vil fx være tilfældet, hvis du modtager et beløb for at udføre en bestemt opgave, uanset hvor lang tid opgaven tager. Du skal angive det beløb, du har modtaget i honorar eller B-indkomst. Vi vil omregne beløbet til et antal timer med en omregningssats, som er fastsat af Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering. Hvis du har udført et stykke arbejde, men endnu ikke ved, hvor meget du vil blive betalt, skal du skrive det antal timer på kortet, som du har brugt på arbejdet. Når du senere ved, hvor meget du vil blive betalt, skal du oplyse os om det.
Selvstændig virksomhed
Du skal oplyse om alt arbejde i din selvstændige virksomhed. Det samme gælder, hvis du er ansat i din ægtefælles virksomhed. Dette gælder også, selvom du (endnu) ikke har haft en indtægt ved at udføre arbejdet. Du skal derfor også oplyse om alt administrativt arbejde samt transport, som du har haft i virksomheden, selvom du ikke har fået løn for arbejdet.
Fritidsbeskæftigelse
Du skal skrive fritidsbeskæftigelse på dagpengekortet. Begrebet fritidsbeskæftigelse dækker over aktiviteter, som giver en økonomisk indtægt, men som hverken er lønmodtagerarbejde, selvstændig virksomhed eller formueforvaltning. Ulønnet beskæftigelse er altså ikke fritidsbeskæftigelse (men kan muligvis være frivilligt, ulønnet arbejde, som du skal skrive på). Du vil som udgangspunkt kun have en fritidsbeskæftigelse, hvis du har modtaget en afgørelse fra a-kassen om, at du har en fritidsbeskæftigelse.
Virksomhedspraktik
Når du er i virksomhedspraktik, skal du ikke oplyse om dine praktiktimer. Har du arbejdstimer sideløbende med virksomhedspraktikken, skal du altid skrive timerne på dit dagpengekort. Hvis du er syg eller holder ferie, skal du også oplyse det.
I uddannelse med dagpenge
Hvis du får løn under uddannelse, skal du oplyse din månedsløn. Det er din bruttoløn, du skal oplyse. Det vil sige din løn pr. måned inklusiv alle tillæg, og før skat og arbejdsmarkedsbidrag. Oplysningen påføres under trinnet ’Faste indtægter’.
Hvis du har arbejde ved siden af uddannelsen, skal du skrive timerne i feltet med lønarbejde. Hvis du er syg eller holder ferie, skal du også oplyse det.
Andre indtægter
Du skal oplyse om alle skattepligtige indtægter, uanset om de er tjent ved arbejde eller på anden måde. Hvis du modtager pension, skal du oplyse pensionens art og størrelse før skat. Hvis du deltager i en uddannelse, skal du oplyse, om du modtager SU, elevløn, praktikløn eller lignende. Du skal oplyse beløbet før skat.
Andre forhold
Hvis du af andre årsager ikke har kunnet påtage dig arbejde i perioden, skal du oplyse om dette på dagpengekortet. Det gælder fx, hvis du har holdt ferie, været syg, har opholdt dig i udlandet, eller hvis du har været frihedsberøvet.
Udbetaling af lån under uddannelsesløft
Hvis du deltager i et uddannelsesløft, hvor dine dagpenge er sat ned til 80 %, har du mulighed for at modtage et lån fra os. I så fald skal du skrive i bemærkningsfeltet, at du ønsker at modtage lån i måneden.
Hvis du vil forlænge din dagpengeperiode
Hvis du vil forlænge din periode med dagpenge, skal du udfylde dit dagpengekort på samme måde, som du har gjort i din 2-årige dagpengeperiode.
Sådan gør du, hvis du ikke vil have dagpenge i en eller flere uger
Hvis du vil gemme nogle af dine arbejdstimer til at optjene ret til en 2-årig dagpengeperiode, skal du svare ja til det første spørgsmål på dagpengekortet ”Har du i perioden haft arbejde eller indtægter, holdt ferie, været syg, eller har der været andre forhold, der kan begrænse din ret til dagpenge?” Under ”Aktiviteter” skal du vælge den aktivitet, der hedder ”Anden aktivitet/indtægt” og skrive en bemærkning om, at du ikke ønsker dagpenge. Dette skal du gøre ud for hver dag, hvor du ikke ønsker dagpenge. Du kan evt. bruge knappen ”tilføj mange aktiviteter”, hvis der er mange dage, hvor du ikke ønsker at få udbetalt dagpenge. Husk, at du stadig skal skrive dine arbejdstimer på kortet, selvom der er dage, hvor du ikke ønsker at få dagpenge.
Kontrol og anden information
De oplysninger, som du giver på dagpengekortet, vil blive kontrolleret. Dette kan ske ved hjælp af oplysninger fra arbejdsgivere og myndigheder. Hvis det viser sig, at der er forskel på dine oplysninger og de oplysninger, som vi har fået fra din arbejdsgiver eller fra andre myndigheder, vil din næste udbetaling blive reguleret. Vi vil dog altid kontakte dig, før vi regulerer din udbetaling, så du har mulighed for at komme med en eventuel indsigelse.
Vi skal desuden oplyse, at vi indhenter oplysninger fra din arbejdsgiver til brug for afklaring af dine rettigheder og pligter. Vi registrerer modtagne oplysninger, og kan i kontroløjemed benytte oplysninger i egne registre og i SKATs indkomstregister til registersamkøring. Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi registrerer om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet.