Efterlønskortet skal også bruges, hvis du har bopæl i Danmark, men har lønarbejde i et af ovenstående områder.
Indsendelse af efterlønskort
For at få efterløn skal du udfylde et efterlønskort en gang om måneden. Kortet svarer til kalendermåneden, og du kan tidligst udfylde det 1 uge før månedens udgang. Det vil sige, at i en måned med 30 dage, kan du udfylde kortet fra den 23. i måneden og i en måned med 31 dage, kan du udfylde kortet fra den 24. i måneden.
Se her, hvornår du kan indsende dit kort
Vi skal have modtaget efterlønskortet inden 1 måned og 10 dage efter månedens udløb. Det vil sige, at efterlønskortet for januar måned skal vi have modtaget senest den 10. marts. Overskrides fristen, har du som udgangspunkt ikke ret til efterløn for den pågældende måned.
Du skal udfylde efterlønskortet for hele kalendermåneden
Kortet dækker en hel kalendermåned, og du skal udfylde kortet for hele måneden, dvs. også for dage, hvor du ikke skal have efterløn, eller hvor du ikke har bopæl eller arbejde i det andet land.
Du har mulighed for at indsende kortet allerede en uge, inden måneden er gået. Du skal dog udfylde kortet for hele måneden – også den del af måneden, som ikke er gået endnu. Hvis du fx indsender kortet for april måned den 23. april, skal du skrive på kortet, hvis du har aftalte vagter/arbejde i perioden fra den 24. til den 30. april. Du skal også skrive på kortet, hvis du kender til andre indtægter i perioden.
Du skal altså udfylde kortet med arbejde og indtægter, som du forventer at have i den sidste del af måneden. Hvis det skulle ske, at tingene ikke blev, som du regnede med, skal du sende kortet igen, hvor du tilføjer de nye oplysninger. Det kan fx være, at du fik en vagt/arbejde den 30. april, som du ikke havde regnet med, da du indsendte kortet første gang.
Udfyldelse af efterlønskortet
På kortet skal du oplyse om arbejde eller andre indtægter. Andre indtægter kan være en pension, et honorar eller en offentlig ydelse. Du skal også oplyse om andre forhold, som har betydning for din efterløn. Det kan fx være frivilligt ulønnet arbejde eller selvstændig virksomhed eller fritidsbeskæftigelse. Du skal oplyse, hvis du får udbetalt G-dage af din arbejdsgiver (godtgørelse for de 2 første ledighedsdage).
Hvis du ikke har noget at oplyse på kortet, kan du svare nej til spørgsmålet om arbejde og andre indtægter.
Oplysninger om arbejde
Du skal oplyse om alt dit arbejde, uanset om det er lønnet eller ulønnet arbejde, og uanset om det er udført i Danmark eller i udlandet. Du skal også oplyse om arbejdet, uanset om det er udført i dag- eller aftentimerne, om natten eller i weekenden. På efterlønskortet skal du skrive, hvor mange timer du har arbejdet hver dag i ugen.
Du skal angive, hvis du får udbetalt løn, uden at du arbejder. Det kan fx være, at du får udbetalt din sædvanlige løn på en helligdag, hvor du i henhold til en overenskomst har ret til at holde fri med løn.
Hver gang du registrerer arbejde på en dag, skal du tilknytte en arbejdsgiver til det pågældende arbejde. Første gang du oplyser om arbejde hos en arbejdsgiver, skal du taste oplysninger om arbejdsgiveren ved at klikke på ”Opret ny arbejdsgiver”. Når du én gang har oprettet arbejdsgiveren, kan du fremover vælge arbejdsgiveren i rullemenuen, når du skal indtaste arbejde. Du skal være opmærksom på, at hvis du er tilknyttet flere arbejdsgivere, skal hver arbejdsgiver oprettes på kortet.
Når du har fået din lønseddel for måneden, skal du sende den til os med det samme, da vi skal kontrollere din udbetaling. Første gang du har arbejdstimer, skal du også sende din ansættelseskontrakt til os. Når du får en skatteopgørelse fra Danmark og det det andet land, skal du også sende disse til os. Alt sendes via Min post.
Hvis du er ansat med et fast timetal
Hvis du er ansat på et fast timetal, kan du vælge at fordele timerne ligeligt ud over alle hverdage.
Er du fx månedslønnet og ansat 25 timer om ugen, vil du få løn for 108,33 timer om måneden. I stedet for at skrive dine faktiske arbejdstimer på kortet, kan du fordele de 108,33 løntimer ligeligt på alle hverdagene på kortet. Er der fx 23 hverdage i kalendermåneden, skal du dermed registrere, at du har arbejdet 4,71 arbejdstimer på alle hverdagene i måneden (108,33 divideret med 23). Er der 21 hverdage i kalendermåneden, skal du registrere 5,16 arbejdstimer på alle hverdagene (108,33 divideret med 21) osv.
Hvis du har mer- eller overarbejde, som du får ekstra løn for, skal du også skrive ekstratimerne på kortet.
Arbejde inden for sundhedsvæsenet
I hele 2023 og 2024 skal man som efterlønsmodtager ikke modregnes for arbejde inden for sundhedsvæsenet. Det gælder også arbejde i et andet EØS-land, Schweiz eller Storbritannien, som kan sidestilles med arbejde inden for sundhedsvæsenet.
For at vi kan undlade at modregne arbejdstimerne, skal din arbejdsgiver have udfyldt ’Arbejdsgivererklæring ved arbejde i sundhedsvæsenet i 2023/24’.
Selvom arbejdstimerne ikke skal modregnes i efterlønnen, skal du oplyse dem på dit efterlønskort. Det skal du gøre ved at vælge aktiviteten ”Sundhedsvæsen-erklæring”. Det vil sige:
- Hvis du er påbegyndt ansættelsesforholdet den 1. januar 2023 eller senere, og efter du er gået på efterløn, skal du registrere alle arbejdstimerne under aktiviteten ”Sundhedsvæsen-erklæring”.
- Hvis du er påbegyndt ansættelsesforholdet, før du gik på efterløn, skal du registrere de arbejdstimer, som udbetales som ekstra løn, under aktiviteten ”Sundhedsvæsen-erklæring”. Dine faste arbejdstimer (den arbejdstid, som er aftalt i din ansættelseskontrakt), skal registreres som ”Lønarbejde”.
- Hvis du er påbegyndt ansættelsesforholdet før den 1. januar 2023, skal du registrere de arbejdstimer, som udbetales som ekstra løn, under aktiviteten ”Sundhedsvæsen-erklæring”. Dine faste arbejdstimer (den arbejdstid, som er aftalt i din ansættelseskontrakt), skal registreres som ”Lønarbejde”.
Lempet fradrag
Når din bruttotimeløn er under 277,76 danske kr. (2024), vil du blive modregnet i efterlønnen på en lempeligere måde, indtil du har tjent omregnet 43.628 danske kr. (2024). Så længe du får efterløn med det lempede fradrag, kan du kun få efterløn i måneder, hvor du højest har haft 128 timer som fuldtidsforsikret eller 104 timer som deltidsforsikret med en timeløn på under 277,76 danske kr. i måneden.
Ferie
Hvis du har holdt ferie og har fået løn for feriedagene, skal du påføre ferien, som havde du været i arbejde på dagene (se afsnittet ”Oplysning om arbejde” ovenfor).
Har du fået feriepenge (kaldes også feriegodtgørelse) for feriedagene, skal du oplyse det ud for de enkelte dage ved at skrive "Ferie".
Hvis du har modtaget feriepenge, men ikke holdt ferie, skal du svare ”JA” til spørgsmålet: ”Har du i perioden haft selvstændig bibeskæftigelse, holdt ferie eller haft andre indtægter, der har betydning for retten til efterløn?”. Under trinnet ”Aktiviteter” vælger du ”Anden aktivitet/indtægt” i rullemenuen ud for den dag, hvor du fik feriepengene udbetalt. Herefter skriver du hvor mange dage, du har fået feriepenge for, og hvad feriepengene udgjorde før skat.
Sygdom
Har du fået løn under sygdom, skal du oplyse løntimerne på samme måde, som hvis du havde været i arbejde på dagene (se afsnittet ”Oplysning om arbejde” ovenfor).
Hvis du fået sygedagpenge, skal du svare ”JA” til spørgsmålet ”Har du i perioden haft selvstændig bibeskæftigelse, holdt ferie eller haft andre indtægter, der har betydning for retten til efterløn?”. Det samme gælder, hvis du har fået en ydelse fra et andet land, der svarer til sygedagpenge. Under trinnet ”Aktiviteter” vælger du ”Sygdom” i rullemenuen ud for den dag/de dage, du har fået sygedagpenge. Hvis du har modtaget en ydelse fra udlandet under en sygeperiode, skal du sende os dokumentation herfor via Min post, så snart du modtager den (udbetalingsmeddelelse eller lignende).
Hvis du har været syg, men hverken har fået løn, sygedagpenge eller en tilsvarende ydelse fra et andet land for dagen, skal du ikke oplyse om sygedagen.
Pension fra et tidligere ansættelsesforhold
Begynder du at få udbetalt en pension løbende (fx hver måned), og stammer pensionen fra et tidligere ansættelsesforhold, skal du oplyse om det. Du skal også oplyse det, hvis pensionsbeløbet ændrer sig.
Andre indtægter
Du skal oplyse om alle skattepligtige indtægter, uanset om de er tjent ved arbejde eller på anden måde.
Andre indtægter ud over pensioner, der stammer fra et tidligere ansættelsesforhold, skal registreres som ”Anden aktivitet/indtægt”. Du skal skrive i bemærkningsfeltet, hvilken indtægt der er tale om og beløbet. Er der tale om en udenlandsk indtægt, skal du også skrive i bemærkningsfeltet, hvilken valuta der er tale om.
Førtidspension og andre sociale pensioner
Hvis du har søgt eller får en dansk eller udenlandsk social pension, skal du oplyse om det. En social pension er en pension, som udbetales af en offentlig myndighed, fx førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. Vælg ”Anden aktivitet/indtægt” og skriv hvilken pension, der er tale om. Hvis du har fået bevilget pensionen, skal du også skrive, hvad indtægten udgør før SKAT. Husk også at skrive hvilken valuta, du har opgivet beløbet i. Hvis du har søgt om pensionen, men endnu ikke har fået den bevilget, skal du skrive det i bemærkningsfeltet. Er du i tvivl, om din udenlandske pension sidestilles med en social pension, så kontakt os.
Arbejdsløshedsdagpenge og lignende
Hvis du får arbejdsløshedsdagpenge eller lignende ydelser fra et andet land, skal du oplyse om det under ”Anden aktivitet/indtægt”. Skriv hvad indtægten dækker, hvorfra du modtager indtægten, og hvad den udgør før SKAT. Husk også at skrive hvilken valuta, du har opgivet beløbet i.
Strejke/lockout
Hvis du har været i strejke eller lockout, skal du oplyse det ud for de enkelte dage. Vælg ”Anden aktivitet/indtægt” og skriv "konflikt" i bemærkningsfeltet.
Selvstændig virksomhed
Hvis du begynder at arbejde i din egen eller din ægtefælles selvstændige virksomhed, skal du straks kontakte os.
For at få tilladelse til at drive virksomhed i efterlønsperioden skal du udfylde en ansøgning. Du kan tidligst få tilladelsen fra det tidspunkt, hvor vi modtager ansøgningen. Det gælder uanset tidspunktet for arbejdet, uanset om virksomheden drives i selskabsform, og uanset om virksomheden giver overskud.
Hvis du allerede har fået tilladelse til at drive selvstændig virksomhed i efterlønsperioden, skal du i stedet udfylde ”EØS-efterlønskort og selvstændig virksomhed (AR250)".
Du skal oplyse om alt arbejde forbundet med din selvstændige virksomhed. Dette gælder også, selvom du (endnu) ikke har haft en indtægt ved at udføre arbejdet. Du skal derfor også oplyse om alt administrativt arbejde samt transport, du har haft i virksomheden, selvom du ikke har fået løn for arbejdet.
Fritidsbeskæftigelse
Du skal skrive fritidsbeskæftigelse på efterlønskortet. Begrebet fritidsbeskæftigelse dækker over aktiviteter, som giver en økonomisk indtægt, men som hverken er lønmodtagerarbejde, selvstændig virksomhed eller formueforvaltning. Ulønnet beskæftigelse er altså ikke fritidsbeskæftigelse (men kan muligvis være frivilligt, ulønnet arbejde, som du skal skrive på). Du vil som udgangspunkt kun have en fritidsbeskæftigelse, hvis du har modtaget en afgørelse fra a-kassen om, at du har en fritidsbeskæftigelse.
Andre forhold
Har du opholdt dig i et land uden for EØS, Grønland, Færøerne, Schweiz eller Storbritannien, skal du svare ja til spørgsmålet på kortet og oplyse antallet af dage. Du kan få efterløn i højst 3 måneder om året under ophold i lande uden for de ovennævnte.
Hvis du flytter til Danmark igen
Du skal straks kontakte os, hvis du flytter til Danmark igen eller stopper med at arbejde i udlandet. Er du blevet overflyttet til et andet lands arbejdsløshedsforsikring i forbindelse med arbejde dér, skal du genindmeldes i FOAs A-kasse, senest 4 uger efter, du ikke længere er omfattet af det andet lands arbejdsløshedsforsikring.
Vigtigt! Du skal søge skriftligt om optagelse i FOAs A-kasse inden udløb af 4-ugersfristen – ellers mister du din ret til efterløn. Kontakt os for yderligere vejledning.
Flytter du
Hvis du skifter bopæl i udlandet, skal du straks give os besked om det og sende en kopi af din bopælsattest via Min post.
Kontrol og anden information
De oplysninger, som du giver på efterlønskortet, kan blive kontrolleret. Dette kan fx ske ved hjælp af oplysninger fra din arbejdsgiver eller fra myndigheder. Kontrol kan også ske ved registersamkøring.
I henhold til persondataloven skal det oplyses, at vi kan indhente oplysninger fra myndigheden i det andet land og din arbejdsgiver til brug for afklaring af dine rettigheder og pligter. Vi registrerer modtagne oplysninger, og vi kan i kontroløjemed benytte oplysninger fra andre myndigheder og SKATs indkomstregister til registersamkøring. Du har ret til at få at vide, hvilke oplysninger vi registrerer om dig, og du kan kræve forkerte oplysninger rettet.
Er du i tvivl, er du velkommen til at kontakte os.