FOA Klubben

I FOA Frederikshavn er vi et stærkt fællesskab, der sammen gør forskellen. Når du er medlem af FOA Frederikshavn har du mulighed for at blive en del af FOA Klubben, der tilbyder massevis af spændende arrangementer. Som medlem af FOA Klubben er det ganske GRATIS at deltage i klubbens arrangementer.

FOA Klubben: En mulighed for alle medlemmer af FOA Frederikshavn fra den 1. juni 2024!

Se alle FOA Klubbens arrangementer via linket her

På generalforsamlingen den 19. marts 2024 besluttede medlemmerne, at vi opretter en ny klub. Klubben hedder FOA Klubben og er tænkt som en klub, der skal lave arrangementer for alle medlemmer i FOA Frederikshavn.

Som udgangspunkt bliver langt de fleste medlemmer helt automatisk medlem af FOA Klubben. Der er dog mulighed for at fravælge FOA klubben – det kræver blot at du giver os besked. Dét kan du læse meget mere om herunder.  

Hvad koster det at være med i klubben?
Kontingentet til FOA Klubben er besluttet på generalforsamlingen. Der bliver opkrævet 20 kr. pr. måned.

Er du med i FOA Klubben?
Alle medlemmer af FOA Frederikshavn (også pensionistmedlemmer) er automatisk medlem af FOA klubben. Dog med undtagelse af elever og unge under 18 år. Er du elev eller ung under 18 år, og vil du gerne være med i FOA klubben, så skal du aktivt tilmelde dig og give os besked. Du tilmelder dig FOA Klubben ved at skrive en mail til frederikshavn@foa.dk sammen med dit navn og fødselsdato og en besked om, at du gerne vil være med i FOA Klubben. På den måde bliver du tilmeldt.

Ønsker du ikke at være med i FOA Klubben!
Det er frivilligt om du ønsker at være med i FOA Klubben. Du skal dog give os besked, hvis du ønsker at fravælge FOA Klubben. Du skal blot skrive en mail til FOA Frederikshavn på frederikshavn@foa.dk sammen med dit navn og fødselsdato og en besked om, at du fravælger FOA Klubben. På den måde bliver du fritaget for at være med i FOA Klubben og fritaget for at betale til FOA Klubben.

Har du en god idé?
Det er afdelingsbestyrelsen i FOA Frederikshavn, der har det overordnede ansvar for FOA Klubbens aktiviteter. Afdelingsbestyrelsen har nedsat en arbejdsgruppe, der planlægger og arrangere klubaktiviteterne. Til daglig er det Jette, René og Gitte, der er tovholdere på FOA klubbens aktiviteter. Du finder kontaktoplysninger i boksen.

Har du en god idé til et kommende arrangement i FOA Klubben, så send det endelig til os på mail: frederikshavn@foa.dk. Skriv i mailen, at det er et forslag til FOA Klubben, så skal vi nok sørge for det havner det rigtige sted. 

Vi ses til massevis af spændende arrangementer i den FOA Klubben.