Onsdag den 20.04.2016 Hvad er vigtigst, løn eller arbejdsmiljø Del på Facebook Del på X Send som mail Af: Jens Nielsen De fleste medlemmer ville nok svare på spørgsmålet om løn eller arbejdsmiljø, at lønnen ville være det vigtigste. I den seneste undersøgelse fra Center for Arbejdsmarkedsforskning ved Aalborg Universitet, spørger man lønmodtagerne om, hvad der er fagbevægelsens vigtigste opgaver i dag. Nedenfor ses hvilke emner lønmodtagerne mener fagbevægelsen skal kæmpe for i dag. 1 Arbejdsmiljø 2 Arbejde for lærlinge- og praktikpladser 3 Forbedre uddannelses-, efteruddannelses- og omskolingsmuligheder for medlemmerne 4 Arbejde med social dumping 5 Sikring af størst mulig løn for medlemmerne 6 Arbejde for større tryghed i ansættelsen. I FOA har vi gennem de seneste år oplevet, at mange medlemmer henvender i afdelingen pga. arbejdsrelateret stres. Vi har i FOA Frederikshavn forstået budskabet, og derfor har vi valgt at opprioritere samarbejdet med FOA valgte arbejdsmiljø repræsentanter. Vi vil i fællesskab arbejde for, arbejdets miljøet bliver taget alvorligt, og at arbejdspladsen tager ansvar for at løse de udfordringer mange medlemmer står overfor. Det skal altid være sundhedsmæssigt og sikkerhedsmæssigt forsvarligt, at kunne gå på arbejde og udføre de arbejdsopgaver medlemmerne er ansat til at varetage. FOA Frederikshavn vil sammen med de tillidsvalgte sætte det psykiske arbejdsmiljø på landkortet. Se mange flere gode historier her