OK-24, konfliktstøtte og frist for indmeldelse
Kære alle
Husk at melde din kollega ind senest 01.02.24, hvis din kollega skal være omfattet af ret til konfliktstøtte - hvis vi kommer i konflikt i forbindelse med OK24.
Som I nok har hørt, så er vi i gang med at forberede os til den kommende OK24. Vi ved endnu ikke så meget, men vi ved dog, at vi kan komme i en situation, hvor vi enten nedlægger arbejdet, eller at arbejdsgiver lockouter jer. I de tilfælde kan man kun få konfliktstøtte fra fagforeningen, hvis man senest 01.02.24 har meldt sig ind i den rigtige overenskomstbærende fagforening.
Hvis man er ansat på en FOA overenskomst, skal man være medlem i en FOA-afdeling for at kunne modtage konfliktstøtte i tilfælde af, at der kommer en konflikt mellem arbejdsgivere og lønmodtagere.
Har man været ansat før den 01.02.24, kan man fortsat nå at modtage konfliktstøtte ved en evt. konflikt ved at indmelde sig senest 01.02.24. Melder man sig ind senere end det, mister man retten til konfliktstøtte, hvis behovet opstår.
Bliver man først ansat på overenskomsten efter 01.02.24, skal man melde sig ind første ansættelsesdag, for at være omfattet af en evt. konfliktstøtte.
Skal man overflyttes fra en anden fagforening / organisation skal man være opmærksom på, at der ofte er frister for, hvor hurtigt man kan blive overflyttet / udmeldt fra det ene sted til det andet – så vent ikke med at få det gjort!
Jo flere der er medlemmer det rigtige sted, jo bedre står vi i en overenskomstforhandlingssituation.
Så tal medlemskab med dine kollegaer. Måske er de organiseret det forkerte sted og kender ikke betydning af dette.
Og husk - hvis du melder en ny kollega ind, kan du fortsat modtage et gavekort på kr. 300,- for hver ny kollega, du får indmeldt i KLS.
https://www.foa.dk/bliv-medlem/meld-en-kollega-ind
Lad os hjælpe hinanden med at melde kollegaerne ind rettidigt!