Din nye kollega har brug for dig

Som du sikkert har bemærket, så er overenskomstforhandlingerne på det OFFENTLIGE OMRÅDE sat i gang, og er for tiden sat på standby, indtil Kommunernes Landsforening er indstillet på at indgå i forhandlinger om lærernes arbejdstid.

Som Forbundsformand for FOA, Dennis Kristensen siger i sin OK-dagbog

”Det ser ud til, at KL efter at have lagt arm med lærere og undervisere i 2013, denne gang forbereder sig til den store armlægning med FOA.  Den armlægning lugter desværre mere af konfrontation end af forlig for FOAs vedkommende”.

Skulle det ende i strejke eller lockout, så er det vigtigt at så mange som muligt, er medlem af FOA.  Sammen gør vi forskellen.

Derfor har din nye kollega brug for din hjælp, da det ikke er sikkert, at din nye kollega ved lige så meget som dig om overenskomsten, samt vigtigheden af at få meldt sig ind i FOA, tidsnok til at modtage konfliktunderstøttelse.

I FOA Nordsjælland vil vi derfor bede dig om at hjælpe med at informere nye kollegaer, om vigtigheden i at blive meldt ind netop nu.

 

Her er reglerne for at kunne få konfliktunderstøttelse, for NY-ansatte kollegaer i 2018:

Din nye kollega har ret til konfliktunderstøttelse, hvis indmeldelse sker med virkning fra ansættelsesdatoen.

 

Det betyder:

at hvis han/hun melder sig ind, senest 14 dage efter ansættelsesdatoen

  1. via hjemmesiden skal det skrives i bemærkningsfeltet, at der ønskes indmeldelse fra ansættelsesdatoen. Dette er VIGTIGT.

     

  2. via Call Center 80 20 20 30, så skal der gøres opmærksom på, at han/hun ønsker indmeldelse fra ansættelsesdatoen.

     

  3. ved overflytning fra andet forbund, er det selve datoen for udfyldelse af overflytningsblanketten, der ikke må være senere end 14 dage efter ansættelsesdatoen.

 

Du er velkommen til at henvise din nye kollega til Joacim Ipsen på 46 97 33 81 eller vise dem ovenstående.

 

OBS
Er der kollegaer, som stadig ikke er blevet medlem af faglig afdeling, så kan de blive det inden 15. januar 2018 og dermed være omfattet af reglerne om konfliktunderstøttelse.

 

Er du selv nysgerrig på, hvordan forhandlingerne skrider frem, kan du følge forløbet på FOAs hjemmeside