En samtale om din pension tager mindre end 15 minutter

En samtale om din pension tager mindre end 15 minutter, og resultatet kan ændre din alderdom, dit efterliv, dit pensionsliv

Er du også nervøs for at tale med dit pensionsselskab?

Og tænker du, at pensionsselskabet taler et fremmedsprog, eller spørger ind til ting du ikke ved om du kan svare på?

Hvis ja, så er du ikke alene.

 FOA Nordsjællands erfaringer fra diverse arbejdspladsbesøg og efterfølgende løntjek viser, at rigtigt mange af FOAs medlemmer ikke kan overskue deres egen pension.

Nogle medlemmer har flere pensioner, som er spredt rundt omkring. Andre har aldrig åbnet deres årsopgørelse, og får derfor ikke det bedste ud af deres opsparing.

Hvis du har skiftet branche i løbet af dit arbejdsliv, er det en god ide at tage kontakt til Pen-Sam, for måske bliver din pension fra dit tidligere arbejde, spist op af diverse administrationsomkostninger.

PenSam er mere end FOA medlemmernes pensionsselskab.

Du kan læse mere om, hvad Pen-Sam har af FOA tilbud på hjemmesiden www.pensam.dk/foafordele  

På deres Youtube kanal https://www.youtube.com/channel/UCwQNHr8K3tV535MYc6f7Rxw/videos  får du gode tips til Pension, Bank og Forsikring.