Skulder ved skulder - aktion i Hørsholm
Faglige organisationer på tværs af de offentlige ansatte have samlet medlemmer og tillidsvalgte til demonstration 4. april 2018
Af: Joacim Ipsen
VI ØNSKER EN LØSNING FOR ALLE
Vi ønsker ingen stor lockout, der lammer hele Danmark
Vi ønsker os i stedet en overenskomst, der gavner hele Danmark
Vi ønsker en løsning for alle
Det er medarbejderne i den offentlige sektor, der hver eneste dag får hverdagen til at hænge sammen for borgerne
Med taler fra Steen Andersen, Servicesektoren FOA Nordsjælland og Sidsel Pedersen, BUPL Nordsjælland, efterfulgt af Fælles sang ved fællestillidskvinde Annette Pollas , fik vi gjort opmærksom på, at vi ikke ønsker en konflikt, men en løsning for alle.
Men vi viste også, at står KL, regionerne og moderniseringsstyrelsen fast, så er vi klar til at gå i konflikt - musketereden står ved magt.
Vi vil fra FOA Nordsjælland gerne takke tillidsrepræsentanterne i Hørsholm, anført af fællestillidsrepræsentant Annette Pollas, pædagogisk sektor, for et godt arrangement.