Medlemswebinarer om OK-resultaterne

I forbindelse med de netop indgåede overenskomstforlig har du mulighed for at deltage i et webinar og blive klogere på resultaterne.

På webinarerne vil forbundsformand Mona Striib og sektorerne præsentere de ting, der er blevet forhandlet på plads for FOAs faggrupper i regionerne og kommunerne.

Som deltager har du også mulighed for at stille spørgsmål til både formand og sektorformænd for de fire sektorer.

De tre webinarer bliver afholdt på følgende datoer, så sæt kryds i kalenderen allerede nu:

  • 14. marts kl. 17 – 19
  • 18. marts kl. 18 – 20
  • 19. marts kl. 17 – 19

 

Sådan deltager du

Du deltager i webinaret online via Zoom, men du behøver ikke at tilmelde dig på forhånd. Du logger dig bare på den dag du ønsker og du finder linket på dagen ved at klikke ind på OK24-tema siden på foa.dk

Vi glæder os til at se dig og dine kolleger!