Hej skal vi tumle?
Sæt gang i leg og motorisk udvikling i jeres dagpleje med kampagnen "Hej skal vi tumle?" 2016
Af: Rie Hestehave
Som noget helt nyt lancerer Børneulykkefonden, FOA, DGI og bObles kampagnen “Hej skal vi tumle?” specielt tilpasset børn i alderen 1-3 år.
Udgangspunktet for “Hej skal vi tumle?” er en fælles samlingsuge for dagplejere landet over med fokus på leg, fysisk aktivitet og sansemotorik.
Initiativet lanceres i forbindelse med Dagplejernes Dag i maj 2016. Ugen har også til formål at udmunde i en bevægelsesuge for børnene i dagplejen, der skal inspirere til en masse leg og bevægelse.
“Hej skal vi tumle?” indeholder en kampagnepakke, der skal inspirere til en uge med leg og bevægelse for de lidt mindre børn. Det er igen bObles, der er kendt for sine tumlemøbler, som står for udviklingen af produkterne i kampagnepakken. Også børnefysioterapeut Louise Hærvig er med inde over udarbejdelsen af øvelser og lege med særlig fokus på sansemotorik.
Som en del af kampagnepakken indgår denne gang også sang og musik udviklet til øvelserne og legene.
Hej skal vi tumlekampagnepakken består af følgende:
- 1 sæt bObles Sanslinger i blå, grønne og lilla med sanselige
overflader. Sættet indeholder 2 cirkler (H2xD15cm), 2 trekanter
(H2xL15xB15 cm) og 2 firkanter (H2xL15xB15 cm).
Designet af bObles
- 1 x temaplakater
Informations- og legehæfte til institutionen/dagplejen omkring
gode sansemotoriske aktiviteter med bObles Sanslinger 2016
samt dans/leg til årets sang til ’Hej skal vi tumle?’
- Sang og musik til årets tema – sendes som fil ved tilmelding
- 5 x informationsfoldere til forældre
- 5 x diplomer til børnene
- Folder fra DGI med motoriklege
Hvad skal I gøre?
For at deltage i ’Hej skal vi tumle?’ kampagnen 2016, skal I tilmelde her på www.hejskalvitumle.dk senest den 1. marts 2016.
Pakken koster kr. 225,- og vil blive sendt ud sidst i april 2016.
FOA, DGI, bObles og Børneulykkesfonden håber på, at I vil tumle med i 2016, så vi sammen kan sætte fokus på den motoriske udvikling hos små børn både i dagplejen, vuggestuen og i hjemmet gennem leg, sang og dans.
På forhånd mange tak for hjælpen!
Download opslag til udskrift